281
Aar har truet deres egne ymper at qvæle og ødelegge: og dog ere de blevne
staaende, deres Ymxer til Ødeleggelse, og dem selv til Forraadnelse, medens
andre har maattet lade Livet, uagtet alle deres Protestationer: at de ikke til¬
hørte os, men en langt sildigere Slegt, samt frugtesløse Reservationer af
sammes Ret og lovlige Tiltale i Tiden. (Dog maa man tilstaae: At det paa
nogen Tiid fornemmelig har været Tyveri og uløvlig Skovhug, som de yngre
Træers ubetimelige Afgang maa tilskrives) Andre Omstændigheder fordre nu
andre Forholds Maader. Og den forskiellige Pris, som nu settes paa Skov
fremfor fordum Tiid, vil og vist nok indføre dem, helst naar de 2de omtalte
Hindringer hæmmes, og saavidt mneligt, bortryddes; Thi, saavidt jeg fatter,
mangler det nu ikke meere, at forrige Misbrug og mislige Omgang jo noksom
indsees og paaskiønnes. Og at der jo allerede gives en stor Deel Landmænd,
noksom kyndige om den retteste Omgang og Behandlings Maade i at frede, plan
te og formeere Skovene. Derom vidner end og adskillige det Oeconomiske
Magazins Afhandlinger og deri citerte Exempler. See: No. 8. i Iste, No.
18 i zdie, No. 19 i 4de, og No. 19 og 20 i 5te Bind. Altsaa har jeg me¬
gen god Forhaabning om denne Sags Fremme, alt saafremt Tingen ved de
omtalte Hindringers Hævelse bringes til sin rette naturlige Gang og Laab.
Norge især angaaende, da er dette Rige, for sig selv betragtet, af den
Beskaffenhed, at det i sine Skoves Vedligeholdelse ikke allene bør have Hensigt
til, hvad de selv, dets værende eller forventede Verkers Drift indbefattet, kand
behøve, men end og til sin Handel. Normændene maa ansee Skovene, som
den fordeelagtigste Product, de kand tage af mange, ja vel af de fleeste deres
Grunde; og har de sig i ingen Maade at befrygte for Mangel paa Afsetning til
Fremmede, da Forskiellen paa deres Grundes Tienlighed til Agerdyrkningen
imod andre Europæiske Rigers, almindelig talt, er saa gandske anseelig. Men
hvorvidt og til hvad Grad den fordeelagtigste cultur udfordrer, at Normændene
heri skal fremgaae, hvilken og hvormegen Grund de egentlig skal afsette og an¬
vende til Skovs Fredning og Opelskning for den fremmede Timmer= og Træe¬
Handel, det dependerer af Forskiellighedens Grader imellem Norges og de Lan¬
des Grunde, hvor dets Træe=Vahre afsettes. Saavidt som Grunden ved
Skov=Fredning er og bliver dem fordeelagtigere, end til anden Jordbrug an¬
vendt, saavidt bør de fremgaae, men heller ikke længere. Videre indlader jeg
mig ikke med Norges Skov=Fredning, hvad Misbrug der gaaer i Svang, og
hvilke rettere Behandlings Maader der burde indføres: men maa have Læseren
nviist til de Indfødtes egne Beretninger og Forslag, da adskillige heel vigtige
Oeel.
