282
og vittige Afhandlinger i den Materie i det Oeconomiske Magazin findes ind¬
lemmede. Overalt har man største Aarsag at haabe, at den nu allernaadigst
anordnede Platnings= og Rydnings=Commission vil regulere Norges Skov¬
Væsen, og sette samme i en gandske anden og bedre Skik, end den hidindtil
været haver.
Efterat jeg nu saaledes noksom og vidtløftigere, end jeg mig havde foresat,
har yttret mine Tanker om de tienligste og nærmeste Midler til Brændsels behø¬
rige Conservation, som det endelige Sigte og Øyemeed ved det udsatte Pro¬
blema. Og videre erindret en og anden Pøst, som ved Skov=Fredning bør i
agttages: Da fordrer Ordenen, at jeg ligeledes yttrer mine Tanker, om hvad
der ved Torveskieren til dens beste Behandling, Fredning og Vedligeholdelse
iagttages bør; og dette er det egentlig som fremsettes til Besvaring i det opgivne
Problemate.
Hvori bestaar Tørve=Mosernes egentlige Væsen og Natur? Er det nok¬
som bevisligt, at de efter deres Udtømmelse opvoxe paa nye? Og hvad
Forsigtighed bør der bruges til deres Vedligeholdelse
I. Tørvens egentlige Væsen og Natur angaaende. Da holder jeg for:
At Jordkloden, da den først kom fra Skaberens Haand, hverken havde den
Forraad af Skov, eller Tørv, som den siden erholdet haver, ligesom begge
Deele da heller ikke behøvedes enten for dens fornuftige, eller ufornuftige Be¬
boere. Men at begge Deele ved Tidens Længde for en stor Deel ere tilvoxne.
Tørven efter sin Natur eragter jeg ikke sat kunde henføres til Mineralia, eller
Jordarter, men rettere til Vegetabilia, og blant dem igien til det Slags, der ere
af den Natur, at de voxer i og under Vandet og Jorden, uden at trænge til
Soel og Luft, uden at behøve noget Skud til Luften at frembringe. Nogle,
af de Vexter, som udgiør Tørvens Væsen, komme de Vegetabilia nærmere,
der voxe oven Jorden og elske fri Luft, og tillade des Aarsag i nogen Maade
den sædvanlige Inddeeling af Roed, Stamme og Top. Andre dens Vexter
derimod tillade ikke saavel denne Inddeeling, men ere kuns Skud og Trefler,
der idelig slaae Roed, og idelig søge igiennem alle forefundne Gange og Aab¬
ninger at trænge sig videre, lignende de Slags Vexter, som man finder inden i
gamle forraadnede Pile. Andre Tørvens Vexter igien nærme sig allermeest til
Moesarterne. Ja disse Tørvens Væsen egentlig udgiørende Vexter ere baade
mange og heel adskillige Slags, og er det disse Vexters Adskillighed, som for stør¬
ste Deelen foraarsager Tørvens og Tørve=Mosernes saa store Forskiellighed,
som enten visse Sorter der findes allene, eller i en større eller mindre Mængde.
