283
jra Angaaende disse Vexters Føde og Næring, da agter jeg, at de drage
samme, som af Vand og Fugtighed, og den Slim, som det stillestaaende Vand
samler, saa og af den allerfiineste Muldjord. Denne Muldjord er vel deels ved
første Oversvømmelse i Skabningen, forinden Land og Vand, det tørre og det
vaade, fik sine visse Steder anviist, saavel som sildigere Oversvømmelser samlet
og efterladt i Jordklodens Huler og Daler. Deels er den didbragt ved Floder
og Elver, ved Aaer og mindre Vandløb, (og maa man agte, at Vandløb
fra Begyndelsen og indtil vore Tider i mange Maader og ved mange Tilfælde
kand og maa have forandret sig) deels vorder den og Tiid efter anden ved Vin¬
de og Regn=Vande didført fra de omliggende høyere Steder, saavel som ved
Sneen, hvilken den vedklæver. Og bestaaer denne fiine Jord vel for en stor
Deel af det forraadnede Græs, Straae og Rødder, da den, som allerede en
Gang, ja mange gange har tient vegetabilia til Føde, vel er den letteste.
Denne fiinere Muld engang didbragt, tiener og Tørvens Vexter til Næring
idelig og bestandig. De forhen forraadnede giver Næring til de nu værende,
ligesom og disse i Tiden maa tiene deres Afkom til Føde og Fremvext. Jo
mindre en Tørvegrund haver af denne fiine Muldjord, jo lettere er Tørven,
og jo hastigere udbrænder den, lignende noget sammenviklet Foeder eller Blaar.
Jo meere den derimod har samlet af denne Muld (hvilket og ventelig skeer ved
Ælden og Tørve=Vexternes mange Gange igientagne Forraadnelser) jo tun¬
gere og fastere bliver Tørven, og jo varigere Brændsel giver den. Man finder
og den Tørve=Grund, der har alt for megen Muld, og for faa Vexter, og
derfor sprekker den, naar den tørres, falder skiør, og lidet sammenhængende,
da den ellers gav den beste Brændsel.
Angaaende Tørvens adskillige Laug eller Strata, der findes samme snart
i alle Moser heel forskiellige, og almindelig de nederligere bedre, end de øverli¬
gere. Da de første har meere af Vexterne og mindre Muld, og des Aarsag ere
meere sammenholdende, end de sidste. J de beste Tørvens Strata falder snart
gandske ingen Sand. Hvorover nogle vel har vildet meene: At Tørvens Fug¬
tighed var af den Natur, at den opløste Sandet. Men naar man anseer dens
Vext og Sammensetning, da er det ikke at undre; Thi kommer der end almin¬
delig til sidst baade Jord og Sand paa Tørve=Mosens øverste Flade, saa at
den endog fuldkommen ligner andre Mosers Overflade, der dog ingen Tørv haver,
saa kand Sandet dog ikke blande sig med, eller finde Sted i Tørven; thi alt
det der løslades af den øverste grovere Jord, det synker Tiid efter anden igien¬
nem Tørvens mangfoldige Aabninger, hvortil det endog forhielpes ved dens
