28
Dog ere der andre til dette sidste Slags henhørende, dog meget forskiellige, hvilke
ikke nær saa meget indvikle, indveve eller giennemtrænge, men løbe alle tet
og langs med hinanden, saa Tørven heel beqvemmelig lader sig deele i gandske
tynde og heele Skiver. Og omendskiønt alle 3de nu omtalte Slags af Vexter
i nogen Maade kand siges at give Tørven sit Væsen og Natur, ligesom de og
i megen Tørv endnu alle findes samlede, og alle giør den tienlige til Brændsel;
saa agter jeg dog, at dette med en særdeles Ret kand siges om det sidste Slags.
J disse Moser af en mindre Dybhed, og paa den nu beskrevne Maade tilvoxne,
hviler Tørven sædvanlig paa en Sand=Bund. Og som Sandet med Tørven
ikke tillader nogen nøyagtig Forbindelse, da er det fornemmelig der, at Van¬
det fra de forrige Tørve=Graver indtrænger sig i de nye, og byder Skiererne
midt i deres Arbeyde at afvige; des Aarsag driste Skiererne sig ikke gierne at
opskiere ald Tørven lige til Sandet. Men undertiden finder Vandet ved et
stykke Træe eller Træe=Roed Vey igiennem Balken fra en Grav til en anden.
Men hvoraf det kommer: At Graven snarest opslaaer. At Balken snarest
letter sig fra Sandet paa en vis Tiid om Dagen, neml. Kl. 3 til 4
Efterm. og at den derimod staaer fastest sildig paa Aftenen, hvilket Er¬
farenheden upaatvivlelig stadfæster, overlades de Natur=Kyndige til
Udforskning. Ligesom de mange Træe=Stammer, Grene og Rødder,
hvilke her og der snart findes i alle Tørve=Moser, og hvad som endnu
er forunderligere, de paa sine Steder forefundne mange heele Træer,
alle til samme Side omkastede, samt de mange Træe=Stappe, som
endnu kiendelig ved Øxe ere afhugne, og deriblant Furre= og Gran¬
Stappe, der endnu har den Fedme, at Spaanerne deraf tiene Bøn¬
derne for Lys om Vinter=Aftener, her ikke heller falder under Betragt¬
ning, siden de ere Tørvens Natur og Væsen uvedkommende. Vel
synes især de heele Træer og Stappe, som findes endog midt ude i nog¬
le Moser, at give Anledning til adskillige Jndvendinger imod den an¬
førte Meening om Tørvens Tilvext, og adskillige Tvivlsmaal om dens
Rigtighed at kunde foraarsage. Dog tilskrives disse færsomme Ting
vel rettest en eller anden usædvanlig Hændelse, saasom Jordskielv, Over¬
svømmelser og Fieldskrid, thi, endskiøndt disse Provincers Overflade
nu er temmelig jevnet, saa kand man dog ikke vide, hvor stor en Ujevn¬
hed, hvor steyle Bakker og dybe Dale de kand have havt af fordum
Tiid, og fra Begyndelsen, da baade Tiden og culturen jevner alt
meere og meere. De anseelige Ujevnheder, som endnu findes, giør
