28
nøye maa beskrives, og med kiendelige og varige Skiel betegnes) blev en Tørve¬
Grav skaaret af den Dybhed, Længde og Bredde: At Tørve=Grunden befand¬
tes, og det efter sine visse Strata, af den Beskaffenhed: At en Tørv opskaaren
af den Længde, Bredde og Tykkelse, befandtes fuldkommen tørret af den Stø¬
relse og Tyngsel: At Vandet stod i samme Grav og Mose sædvanlig om Som¬
meren saa, og om Vinteren saa høyt, med videre, som kunde eragtes tienligt til
Efterkommernes Oplysning. Ved slige fra adskillige Stæder efterladte Opteg¬
nelser, tænker jeg, at posteriteten kunde settes i Stand til at besvare det Spøre¬
maal: hvor lang Tiid Naturen, dog efter Mosernes adskillige Beskaffenhed, be¬
høver til at sette en opskaaren Mose eller Grav i forrige tienlige Tilstand, og
med langt større Vished, end vi, at bestemme: hvad Andeel=Tørve=Grunden
kand taale til aarlig Brug at afsettes, uden derved i Tiden at forringes. Thi
de Anmærkninger, som et Menneskes Leve=Tiid give kand, strække sig ikke stort
videre: End at Graven eller Mosen efter sin Udtømmelse virkelig tilvoxer igien.
Men at Tørvens Fremvæxt langt fra ikke i hans Leve Tid kommer til sin forrige
forefundne Tilstand og Tienlighed.
Vel ere der de Moser, endog af dem, der hvile paa en fast Grund, hvor
ældgamle Folk forsikrer: at der i deres Tid er skaaret, ja endog selv har skaaret
2de Gange. Men derved er at mærke; at der da første Gang ikke er skaaret ret
dybt, og at den Tørv, som kand eragtes, siden sidst der blev skaaret, at være
tilvoxen, sielden har været vel sammengroet, og angaaende dem, der forsikre
det anderledes, har man Aarsag at paatvivle, at de tage Feyl af Stedet. Dog
findes der tilforladelig nogle faa Moser af den Beskaffenhed, at man om en kort
Tid kand skiære igien i samme Grav, og det ligesaa dybt, som første Gang,
og ligesaa god Tørv. Men man maa agte: At den sidste Tørv langt fra ikke
er tilvoxen siden den førstes Borttagelse. Ney disse Moser ere af det forhen be¬
skrevne Slags, hvis Skorpe hviler paa understaaende Vand. Det er allene
den nedrigere Tørve=Grund, der har hævet sig og givet sig op, der sidste Gang
opskiæres. Denne Hævelse er og nogle Stæder for Skiererne kiendelig og
øiensynlig, forinden de forlade Graven. Denne Tørv maa og naturligviis
af det understaaende Vand optvinges alt meer og meer, siden den falder mang¬
foldig let og løs, og naar den er tørret, snart ikke vegtigere, end sammenviklet
Halm, hvorover Bonden og stabler 3 Gange saa meget paa en Vogn af den,
som anden Tørv.
Angaaende tilsidst det 3die Spørsmaal: Hvad Forsigtighed der bør bru¬
ges til Tørvemosernes Vedligeholdelse. Da, siden jeg i det foregaaende har
