285
General Schack Brocktorff. Nu findes og bruges disse Snekker
paa mange Herre=Gaarde i Fyen. J adskillige Bønder=Byer ere og
saadanne Snekker for Byen bekostede, for Vandet dermed af fælles
Mose at udmaale. Andre Byer har dog ikke vildet anskaffe dem, da
nogle af de fornuftigste Byemænd har fraraadet det, afskrekkede ved den
Misbrug, som de har agtet hos Naboerne dermed at være fulgt, nem¬
lig, Tørv moserne paa faa Aar gandske at være opskaarne, Tørven
solgt, og Pengene forødet, saa at den forventede Forbedring af Bye¬
Mændenes Tilstand er udebleven, Kromanden allene undtagen, ja Byens
Tilstand derimod ved Tørvens Opskiærelse forverret. Ved Snekkers
Brug maa derfore saadan Misbrug af Herskaberne meget omhyggelig
forebygges.
Dog tør jeg endnu ikke for vist udgive: At denne Maade saaledes at frem¬
gaae i Tørvemosers Opskiærelse, uden nogen Balk at sette og efterlade, just er
den retteste. Vist nok ers det, at Tørvemoserne ved denne Behandling til lige
aarlig Afbetiening udholder det længere, da de give meere Tørv, end ellers, ja
alt, hvad de have. Vist nok er det og, at det er baade til Tørvs og Grunds¬
Spilde, at skiære alt for smaa Grave, saadanne, som de hidindtil hos Bonden
sædvanlige, derpaa en Dag skieres med en Spade, thi da indeholde de tilbage
staaende Balker omtrent ligesaa megen Tørv, som der tages af Graven, samt
at Eftergræsset i mindste paa de tilbagestaaende Balker aarlig er spildt, siden disse
maa afskiæres, at Creaturet ikke skal gaae derud og komme til Skade. Men jeg
er frygtsom: at denne nye Behandlings=Maade hindrer Mosen saa hastig igien
at tilvoxe, som om der, her og der paa visse Mellemrum, vare Balker, fra hvilke
de Tørvens Vexter, der meest skyde sig horizontaliter, saasnart de i de opsky¬
dende Vexter finde noget at hæfte ved (thi i det klare Vand udskyde de sig ikke)
da desto snarere kunde udbrede sig. Og kand denne Behandlings=Maade i saa
Fald muelig være ligesaa skadelig i eet, som den er fordeelagtig i et andet. Men
muelig Efterkommerne, om de ellers efter Ynske forefinde de forhen omtalte
Formænds Optegnelser, med større Vished kand bestemme: hvilken Behand¬
lings=Maade, der er den retteste med Hensigt til Posteriteten.
Angaaende for det 2det, hvor dybt man bør skiere. Da hvad de Moser
betreffe, som bestaae af en Skorpe, hvilende paa understaaende Vand, da
er vel det retteste: at man allevegne skierer lige dybt, og ikke dybere, end man
mærker, at Skorpen endnu i Bunden er vel sammenholdende. De øvrige
Tørvemoser angaaende, som hvile paa haard Bund, da holder jeg for: at
VI. Deel.
