293
høyere Priis og Kvstbarhed er angaaende, da maa man agte: At Priisens For¬
høyelse paa eet eller andet Levnets=Middel er ikke altid et Onde, thi da den beste
Statens Oeconomie udfordrer: At enhver Ting holdes i sin tilbørlige Priis,
da kand det lige saavel være tienligt, een eller anden Ting, ved adskillig Mis¬
brugs og indsnegne Hindringers Bortryddelse, til sin tilbørlige Priis at ophiel¬
pe, som andre Ting at nedsette. Siden da Brændsel ved berørte Misbrug og
Hindringer her hidindtil er holdt under sin tilbørlige Priis, og dette igien har
hindret dets tilbørlige Omhue og Fredning, saa er det just en Forhøyelse i
Brændsels Priis, som her søges, siden samme er, og eragtes uomgiængelig
nødvendig, og tillige det naturligste Middel til at forskaffe Brændsel en bedre
Fredning og rettere Omgang, og vor Oeconomie i denne Post at forbedre.
Og skulde Brændsel endog i nogen Maade overstige den Priis, som i
Beregning af Grundens Interesse, til denne eller anden sædvanlig Jordbrug
anvendt, kand siges tilbørlig, formedelst den allerede skeedte alt for store Med¬
tagelse af Brændsel (hvilket, i Fald Forslaget nøye blev efterlevet, formodentlig
nok for nogen Tid, indtil Skovene kunde settes i bedre Stand, vilde skee.)
Saa har dog den nu værende Slegt sig heri ikke meget at klage, da vor
Brændsel dog endnu er i den Stand, at den uden stor Uleylighed kand ophiel¬
pes. Ja vi har, sandt at sige, intet at klage, i Henseende: At det er os selv,
eller høyt vore Forældre med os, der har nedsat Brændsel under sin behørige
Forholdelse, gaaet vel vidt, og urigtig til Verks, med Rydninger, og ikke beti¬
melig nok iagttaget de hid henhørende Oeconomiske Regler. Heri kand og bør
vi giøre vor Regning saaledes: At hvad vi over Billighed har medtaget Statens
Brændsel, det har vi borget paa de følgende Slegters Regning, og dette er det,
som vi nu skal betale igien, for at udløse os af deres Gield. De følgende Sleg¬
ter derimod vil finde største Føye til at beklage sig, om vi ved videre Fremgang
i Brændsels Forødelse, for selv at undgaae en mindre og vel fortient Byrde,
vil paalegge dem en større, og dertil gandske uforskyldt. Det vil derfore slet in¬
tet sige: At Brændsel ved den her tilraadede Oeconomie bliver og vel knap,
vanskelig og kostbar, al den Stund det er aldeles uomgængeligt, med mindre
den efter al Rimelighed og den sunde Fornufts Tilsigelse vil vorde posteriteten
endnu langt knappere og kostbarere. Thi er der nogen Ubillighed i Verden, da
er det vel denne: At den værende Slegt, og det uden yderste Fornødenhed, vil
borge paa de følgendes Regning, afkaste Byrden fra sig paa dem, der fødes
skal, og efterlade Landet til dets følgende Jndbyggere i slettere Omstændigheder,
end de selv har forfundet det.
