294
Og hvad sig nu dette angaaer, at den af mit Forslag befrygtede Brænd¬
sels Knaphed og Dyrhed fornemmelig vil trykke de mindst Formuende. Da yn¬
skede jeg vel: at Kostbarhedens Trykning vilde tage en anden Tour, begynde
paa de meest Formuende, og især falde paa dem, ved hvis Ødselhed og Yppig
hed saa megen Brændsel spildes. Men dette staae ikke til at ændre, Tingens
Natur tillader det ikke, da det er en ved den ringere Formue uadskillelig og der¬
af afhængende Egenskab: at de uomgængelige Levnets=Midlers Kostbarhed der
fra begynder sin Trykning, og der fornemmelig føles. Midlertid maa man
forvente, og kand sikkert fortrøste sig til: at de mindre Formuendes herved exi¬
sterende større Byrde, ligesom al anden Byrde, reysende sig af de uomgængelige
Levnets=Midlers forhøyede Pris, fordeeler sig og redunderer til samtlige Sta¬
tens Lemmer, da enhver til deels anslaaer denne nye Byrde paa sit Arbeyde og
Handtering, afveltende saaledes en Andeel deraf fra sig paa andre. Saafremt
og at Almuen hidindtil har baaret all den Byrde af Afgift til Staten, saa er¬
agtes den taalelig, da kunde den, i fald Regieringen finder det giørligt, og Cm¬
stændigheder tillader det, herved behøve nogen Lindring; thi i den Sted Jnd¬
byggerne forhen aarlig optog paa Posteritetens Regning, i Henseende til denne
deres her omtalte Fornødenhed af Brændsel, saa tillades dem nu ikke meere at
gjore saadan Gield, men snarere den paadragne at vederlegge. Dertil maa
man agte: At Prisens Forhøyelse paa Brændsel, naar øvrige Ting forblive,
som de ere, uomgængelig maatte yttre denne sin naturlige Virkning, dens for¬
rige Forødelse at indskrænke: Og at en mindre Brug og sparsommeligere Be¬
handling Reciproqvement har den Virkning, Prisen at nedsette. Følgelig
bliver ved de her gjorte Forslag ingen meget anseelig Forøgelse i Prisen, i mind¬
ste ikke til nogen Bestandighed, at befrygte.
Brændsel, Skov og Tørveskier maa for alle Ting tilvende sig vor Om¬
hue, saafremt vi ellers vil, at vor Alder af de følgende Slegter skal værdiges
at beholde det Navn af den Oeconomiske, det vi eragte den frem for andre
berettiget til at bære, thi der er ingen Ting, i hvilken den foregaaende Slegt
kand være den følgende meere fornærmelig. Søge vi dog i adskillige andre
Ting at giøre os Efterkommerne, vor egen Afkom, vort kiere Fædrenelands
sildigere Beboere forbundne: Da lader os for ingen Deel forsømme denne
Post, i hvilken de fornemmelig trænge til vor Omhue, eller rettere, til vor u¬
fornærmelige Behandling. Forsømmes derimod dette, sandelig de skal aldrig
vide, paa hvad Grund de skal rose vor Oeconomie. Egen Ære og Posteritetens
