296
med Skovene, saavidt som de sidste spares ved de første, da haver Forfatteren be¬
tragtet begge i dette deres Forhøld til hverandre, og derfor medtaget et andet
Spørsmaal, skiønt denne Gang ikke fremfat, nemlig om Skovenes fornødne og mue¬
lige Vedligehøldelse. De dertil foreslagne Midler ville vel ikke strax finde enhvers
Biefald, efter første Anseelse, dog vil der snart komme den Tiid, som biefalder
ham, særdeles hvad de allermeest exponerte Kongel. Skeve angaaer. Det som han
ønsker at maatte ske flere Stæder, er forleden Aar skeet i Jægers=Priis Ambt,
og finder alle fornuftiges Tilstemmelse. At lade eet eeneste ældgammelt Skov=Træe,
som længe siden haver naaet sin høyeste Fuldkommenhed, staae længere og skiule en
Plet af hundrede Qvadrat Alne, det er vist nok at skille Efterkommerne, maaskee
ved en halv Snees unge Træers Tilvæxt. Skov=Tyvene kunde ikke i en Hast be¬
mægtige sig saadant gammelt Træe, derfor fælde de i dets Sted, tre eller fire
yngere, hvilke maaskee bleve skaante, naar Træets Priis nedsattes ved at fælde
fleere gamle. Om Tørve=Mosernes Natur er det Hr. Lutken ikke saa meget at
giøre, som om deres Oeconomiske Anvendelse, og om begge Deele have adskillige
andre Forfattere tillige denne Gang fremlagt deres Tanker, som alle i nogen Grad
fortiene Publici Opmerksomhed, foruden min Erindring.
No. X1.
