300
forvandles til Jord, Salt og Fedme(*). De med Harpix riigelig
opfyldte Gran= og Fyrre=Træer, som ofte paa de fra al Muld blotte¬
de og haarde Klipper staae grønne baade Sommer og Vinter, ja
endog Bøge=Skoven yderst ud paa Kanten og de høyeste Stæder af
Møens magre Krit=Bierge, saavelsom Sand=Havren og Sand=Siven
i Flyve=Sanden, med fleere deslige Væxter, synes klarlig, at bevidne
de simpleste Materiers Forvandling i Naturen fra eet til et andet Væsen,
hvorved endogsaa Salt og brændelig Materie frembringes af Vand
og Jord. Et besynderligt Exempel, som beviser, hvorledes de grønne
Væxter paa den allermagreste Grund kand tage Næring ved Hielp af
en ringe Fugtighed, har jeg forrige Aar seet i Verninge Kirke i Fyen,
hvor der op i Choret, paa sydlige Side inden for Vinduet, midt udi
den tykke grundmuurede Vindues=Post, som er tre og en halv Alen
høy fra Gulvet, er af Muuren imellem Muur=Stenene opvoxet en
Ask, som var omtrent to og en halv Alen høy, af en Rod med tven¬
de Stammer, begge af en Tommes Tykkelse, hvilken prydede det heele
og ubeskadigede Vindue med sine grønne Blade, som gjorde her et
levende May=Løv. Dette Træ havde med sine Rødder brækket nogle
Muur=Steene løse neden under Vinduet i Muuren, som bestaaer af
brændte Muur=Steen sammenhæftede med Kalk, hvilket nyelig var
gjort til rette af en Muurmester, som maatte afsnitte de Rødder, der
(*) Omendskiønt Vandets væsentlige Deele ikke skulle kunde forandres til Jord,
hvilket hidtil er ligesaa lidet beviist, at være umueligt som mueligt; saa
indgaaer Vandet dog saadanne Forbindelser og Foreening med tør Jort
hvorved frembringes baade Salt, Olie, og beegagtige Materier: Thi disse
Legemer kand ved Chymisk Kunst opløses og forandres til Vand og Jord.
J det Skrift kaldet Belustigung des Verstandes und des Vitzes, Marz,
1744, har den lærde Hr. Prof. Kæstner poetisk udført Nemtons Tanker om
Cometernes Nytte og Vandets Forvandling til faste Legemer, saaledes:
Jn feste Korper vird viel Feuchtigkeit vekkehrt,
Vofern uns die Natur recht, mie sie mirkt, belehrt:
So sehen vir festen Schlam in faulen Vatzer gehen;
So sehen vir hartes Holtz ans Water meist entstehen;
Vielleicht, daf ein Comet, senn er su uns sich senkt,
Mit frischer Feuchtigkeit die trockenen Velten trankt.
So zveifelt Nemton hier, und darf man es jetzt sagen,
Wo Nemton iveiselnd spricht, vas sichers schon ju sagen?
