301
havde brudt igiennem ind i Kirken, for at faae Revnen tilmuuret og
stopped. Hvorfra har dette Træe taget, og endnu tager sin Fedme
og sit suure vegetabiliske Salt, da det ikke bliver vederqvæget af en feed
og næreriig Grund, ikke heller af Regn og frie Luft? Det suure, som
i dette Træ ligesom i alle andre Træer og Planter indeholdes, kand
vel ikke, som virkeligt suurt, være kommen fra Muur=Steenene og Kal¬
ken; thi denne Muur, saa langt som Rødderne naae, kunde hellere
obsorbere nogle Pund af det sterkeste Suure, end at den skulle i nær¬
værende Tilstand kunde give noget Suurt af sig: dog kand her maa¬
skee af saadan mager Jord og Fugtighed meddeeles Træets Rødder
en slimagtig Vædske, som tillige med det, hvilket Træets Krone igien¬
nem Blade og Bark trækker til sig af den fugtige Luft, maa kunde
forvandles i vegetationen til beqvem Materie og Safter i Træet. Jn¬
tet uden Fugtigheden i Muuren, Kalk= og Muur=Steen, tillige med
den indvendige Luft i Kirken, kand her give dette Træe, som nu veyer
nogle Pund, foruden de Blade, som det aarlig har afkastet, sin
Næring og Fremvæxt. Mon ikke den Mængde brændelige Materie,
Jord= og Salt=Væsenet, som indeholdes i Træet, har taget sin Op¬
rindelse ved en Forvandling af Jord, Vand og Luft til Salt og
Fedme?
Ligesom den brændelige Materie i de grønne Væxters Rige i
Mængde kand tilvirkes af de Ting, som forhen, efter rimelig Formod¬
ning, ikke indeholde saa meget brændeligt eller Fedme; saaledes synes
det ikke urimeligt, at brændelig Materie paa en nogenledes lignende
Maade, i Mængde kand blive til i det mineralske Rige der, hvor intet
saadant tilforne har været. Om denne Muelighed bliver man nær¬
mere overtydet, naar man, saa vidt som giørligt, randsager Naturens
Værksteder og Tilvirkninger under Jorden, saa og ved nogle Chy¬
miske Forsøg og Erfarenheder.
TNRinteradl¬
J der Mineralske Rige vil jeg allene tage de Svovelhaltige Kiise i
Betragtning, som ere genererede i saadan Grund og paa saadanne Riget.
Steder, som klarlig viise, at det ene med det andet har faaet sin
nærværende Skikkelse og til deels Oprindelse, siden Skabelsens Tiid.
Saaledes findes Jernhaltige Svovel=Kiise og testacea marina ikke
allene i Kritsteenen, men og i den haarde og tette Flint, ja endog un¬
dertiden inden i de heele Echinit=Skalle, indsluttede i de faste sammenhæn¬
