304
havde ingen beqvem Leylighed, til at fange og samle de opstigende
Dunster. Da den meeste Vandagtighed var bortdunsted, gav det
en ubehagelig, stram, og fettig Lugt, derefter opsteeg en fettig Lugt
ligesom af branket Smør, endelig forøgedes Jlden, indtil Karrets
underste Deel blev gloende, og da blev Saltet først sort, derefter an¬
tændtes dets Overflade og brændte med Lue. Det lidet efter For¬
brændelsen og Udglødningen tilbage blevne Salt blev smelted i en aa¬
ben Digel, i hvilken, da den var bleven kølned, fandtes en hviid
halv giennemsigtig Materie, der saae ud som Glas, men henfaldt i
Luften til et hvidt Pulver. Hvorfra havde nu den brændelige og an¬
tændelige Materie i denne digererede Lage sin Oprindelse? Hvorfor
viiste det brændelige sig ikke, da Glaubers Saltet blev tillavet og før¬
ste gang udglødet? Var det fettige Væsen forhen i saadan Mængde
i de her til brugte Saltes væsentlige Sammensættelse saaledes indvik¬
let, at det ikke kunde forbrændes, saa bliver det en Følge, at naar
Salte kand tilvirkes af Vand og Jord; da genereres der tillige i
Saltene et fettigt Væsen af Vand og Jord, som ved Udviklelse og
Saltenes Forvandling kand blive antændelig t og forbrændeligt. Naar
nu deteene med det andet tages i Betragtning, saa bliver det mere
end troligt, at de brændelige Materier tage sin Oprindelse og Tiløg¬
ning baade over og under Jorden, men fornemmelig i Jordens Af¬
grunde, af Saltenes eller Jords og Vands Forvandling til forbræn¬
deligt Væsen.
Da saa meget brændeligt i vor Jord=Klodes Alders Tiid er
Det bræn¬
delige maa og bliver i sik inderste opløst og ødelagt baade ved de naturlige, saa
enten paa og ved de af Menneskene anstillede Antændelser og Opbrændelser, saa
nye kunde maa de brændelige Materier enten igien kunde genereres, eller og de
genereres
maa bestandig formindskes. Den brændelige Materie paa Jordens
eller og det
maa bestan= Overflade og i Planternes Riige forbruges og opbrændes paa saa
dig formin mangfoldige og adskillige Maader, fornemmelig i de meest beboede
skes ved Verdens Parter, og allermeest der, hvor Menneskene med Jld for¬
Forbræn¬ milde Luften i deres Boeliger under et kolt Clima, saa at Skovene
delse.
ere blevne til største Deelen ødelagde.
Skov=Plantnings eller Indhægnings Forsømmelse tillige med
Egnenes Jndtagelse til nødvendig Græsning og Agerdyrkning har da
i saadanne Strækninger hindret Jorden fra, at frembringe nye
