30
Skov. Mangel paa Skov eller Træer til Brændsel har drevet Jnd¬
byggerne i adskillige Egne og Lande, til at søge i Jorden efter det,
som na ikke forefandtes oven Jorden, de har lært, at betiene sig af
Tørv og Steenkul til Brændsel i Steden for Træ. Men i nogle
Land=Strækninger forbruges saa megen Tørv i Mangel af andet
Brændsel, at Jndbyggerne derudover frygter for, at deres Efter¬
kommere til sidst skal ikke finde saa meget af denne Nødtørftigheds
Materie, som de kunne behøve. (*) De har derfor paa nogle saa¬
danne Steder indskrænket Forbrugelsen ved en fornuftig Sparsom¬
hed og ved Jldstedernes fordeelagtige Indretning.
Omendskiønt nogle troer, at Tørv=Væsenet tilgroer, og be= Hvad der i
raabe sig herudi paa Erfarenhed; saa har dog Tørv=Arternes For= Almi nde¬
skiællighed, Tørv=Gravenes ulige Anlægning og Beskaffenhed, tillige lighed for¬
aarsager U¬
med den lange Tiid, som behøves for Tilgroeningen, gjort Erfa¬
visheden
renheden og Kundskaben herom i Almindelighed i nogen Maade uvis, om Tørv¬
tilmed saa veed man ikke vist, hvor mange Aar der forløber, forin= Materiens
den en udtømmed Tørve=Mose af en vis Dybde og Vide kand til=Tilgroe¬
groe, og om der ikke jevnlig forbruges meere, end der igien tilvoxer. ning.
De Lærde og Naturkyndige har derfor agtet denne Sag værd. De for¬
deres Eftertanke, og de har endog i forrige Seculo, begyndt at skri= nemste Af¬
ve herom, iblandt de Tiiders Skrifter om denne Materie er mig al= handlinger
lene bekiendte M. Schoockii Prof. Groning. Tract. de Turffis, om Tørv.
Groninga, 1658, in 12mo. saa og Carol. Patini Traite des
tourbes combustiles, Paris. 1663 in 4to. J vore Tiider eller i
dette Aar Hundrede, ere adskillige Afhandlinger om Tørv udkomne,
hvoriblandt, saa vidt jeg veed, de mærkværdigste ere følgende: D.
Degners Dissertatio phys. de Turfis, Trajecti ad Renum 1729
in 8vo. samme Skrift er siden bleven oversat i det tydske Sprog.
Udi Phys. Oeconom. Auszuge Ite St. 1749, Stuttgart, findes en
(*) Hollænderne, om hvilke man vist veed, at de for henved 1700 Aar siden
har gravet Tørd, og brugt samme til Brændsel, see Plinii Libr. XVI.
Cap. I. har længe siden frygtet for, at deres Tørv=Grunde skulle aldeles
blire udtømmede. Det hedder om dem i deres Sprog: Ze verbranden
haar Land, ze jagen haar Land ten schorsteen uit, xe verkopen haar
Land, ne voeren haar Land met Schepen veg.
VI. Deel.
