306
Afhandling, om Tørv, som antreffes adskillige Steder i Hertugdom¬
met Vyrtenberg. Der er og en Fransk Afhandling om den Picar¬
diske Tørv, hvis Titul er denne: Dissertation sur la Tourbe de
Picardie, qvi a remporte le prix au jugement de JAcademie
des Sciences, Belles lettres & Arts dAmiens en Dannee 1754
Par Msr. Bellery.
Hr. Bansons Erfarings fulde Priis=Skrift og Besvarelse paa de
af det Kongl. Videnskabers Sælskab i Gøttingen forelagde Spørsmaal
om bestandig eller god Tørvs Kiendetegn, Strækninger, og Steder, hvor
den findes, er indført i Leips. Samml. X Band pag. 110 til 124.
Udi Hanbv. Anzeig. for nogle Aar siden og i Leips. Samml.
XIV. Band 157 St. har man Hr. Meiners Besvarelse paa nogle
fremsatte Spørsmaal angaaende Tørv=Moserne, hvoriblant der og
spørges, om Tørv=Mosernes Væsen og Natur, hvor meget de tilvoxe
i et Hundrede Aar, hvorfra de mange Træer ere komne, som findes i
Mosene, om udtømmede Tørv=Grave igien tilgroer, og ved hvilke
Midler befordres Tilgroeningen paa nye, &c.
Ændskiønt mange Ting i bemældie Skrifter ere meget grundig
afhandlede; saa behøves dog endnu fuldstændigere Undersøgning og
Oplysning om et og andet, særdeles om Tørve=Mosernes Vedligehol¬
delse, og de beqvemmeste Midler, ved hvilke de udtømmede Tørv¬
Graves Tilgroening best og betimeligst befordres. Men da der ad¬
skillige Steder endogsaa her i Landene, findes store Strækninger af
Tørv=Grund i Jorden, hvor der hverken er Mose, eller saadan
Grund, at man deraf kand anlediges, til at slutte, at der tilforne
har været Tørv=Mose; saa kunde saadanne Omstændigheder foraar¬
sage nogen Tvivl hos nogle om Tørv=Mosernes Tilgroening. Jeg
har derfor foresat mig, at give en kort Underretning om de fornemste
Tørv=Arter og deres Oprindelse, til hvilket jeg har forberedet mig,
ved foregaaende Betragtning om de brændelige Materiers Generation,
i Almindelighed fornemmelig i Plante og Mineral=Riget.
Ved det Ord Tørv forstaaes al brændelig sammenhængende
Hvad
Tørv er. Jordagtig Materie, der i steden for Træ, kand tiene til Brændsel,
og som kand trække Vand udi sig; men naar den bliver tørret, hver¬
ken er saa haard, fast og tæt som Steenkul, ikke heller saa løs som
en smulrig Støv=Jord. Denne Beskrivelse passer sig baade til alle
