BrucEm. Magn. Dei. T. II. pag. 57. ligeledes i Delphinatet to
Miile fra Gratianopel, see Wormii Museum, Lib. I. Cap. III.
pag. 3. Camerarii Dissert. Taurinen. pag. 82. (*).
Der gives og skivrig Bierg=Tørv, som ligger i strata ligesom
Steen=Kul eller Skiver=Steen. Af dette sidste Slags synes de Tørv¬
Strata, at være, som findes baade inde i Landet, og i en lang Stræk¬
ning sees i adskillige Lag udi tør og mager Sand ved Skagens nord¬
lige og steile Strand=Kant. Omstændeligere Underretning om disse
Tørv=Lag findes i Abildgaards Beskrivelse over Skagens Kiøbstæd,
i det Danske og Norske Oeconomiske Magazins 5te Bind, hvor tillige
de Aarsager ere anførte som har bevæget ham til, ikke at antage sam¬
me Tørv=Art, for at være af samme Væsen og Oprindelse, som den
Hollandske Darry eller virkelige Mar=Tørv, meget mindre synes den,
at have sin Oprindelse af nogen Tørv=Mose. Dog bør endnu nøyere
Undersøgning anstilles, førend bemældte Skagens Torv=Strata med
Vished kand henregnes til Bierg=Tørv.
Af mine forhen anførte Betænkninger og Erfarenheder om de Om Bierg
Tørvens
brændelige Materiers Oprindelse, baade i Plante og Mineral=Riget,
Oprindelse.
sees, at Bierg=Tørv, Bierg=Beeg, Bierg= eller Steen=Olie,
Steen=Kul, Bæren=Steen, og all anden underjordisk Fedme
kand have sit brændelige Væsen fra andre Kilder end af Urternes og
Væxternes Rige. Men da der undertiden i det Underjordiske iblant
Mineralske Lag og Aarer, findes adskillige Ting, hvis udvortes Skab¬
ning og indvendige Sammensættelse tydelig vidner om, at de har deres
Oprindelse af Plante=Riget, omendskiønt de paa adskillige Maader ere
(*) Formodentlig findes og Bierg=Tørv; i Peru; thi til Beviis at der findes
Tørv i de andre store Verdens Parter, anfører Hr. Degner l. c. pag. 23
et Sted af den berømmelige Medici Monardis Episiler, som synes, at
give saadant tilkiende, nemlig: In Collao Provincia Peruana, locus qvi¬
dam omnind nudus, in qvo nee ulla arbor, nee ulla planta crescit,
qvia terra bituminosa est, ex qva Indi liqvorem eliciunt ad plurimos
morbos curandos utilem. Ratio elliciendi hæc est: terram in cespites
scindunt, qvos loco aprico super perticas aut crassiores arundines dis¬
pertiunt, vasis ad excipiendum aptis subjectis. Solis enim ardoribus
hoc bitumen liqvelcit, deinde remanent cespites, sine oleoso liqvove,
ad focum struendum apti. pag. 234.
