314
Ved flittig Søgning med en god Jord=Bore bliver man best
oplyst om, hvad forskiællige Strata og Aarer af Jord=Arter og Mi¬
neralier der giemmes saa dybt under Jord=Skorpen.
Det foranførte af Hr. Prof. Lulofs bemældte Skrift viiser,
af hvad Aarsag han har tvivlet om Tørv=Moseues og de udtømmede
Tørv=Graves Tilgroening. Men naar Hr. Prof. Linnæus i hans
Skcaansca Resa pag. 156 og 241. drager Mose eller Kiær=Tørvens
Oprindelse og Materie allene udaf Muld og fordervede Partikler af
Væxter, som ved Blæst og Regn ere afskyllede fra de høyere ned i
de dybe Steder, hvortil han siger, at der udfordres nogle hundrede
Aar: Saa skal det vel forstaaes saaledes, at den Muld og de for¬
dærvede Partikler af Straa, Græs og andre Væxter, som føres
fra de høyere ned i de dybere vandriige Steder, bliver en beqvem næ¬
rende Moder=Jord for de mangfoldige og adskillige Vand=Væxter,
hvilke findes optegnede i hans Flora Svecica, hvor denne berømme¬
lige Botanicus udtrykkelig siger om nogle af disse Planter, at de ud¬
giør (constituere) Brænd=Tørven: Saaledes siger han, at Schoe¬
nus mariscus, paa Svensk Tak=Agh, som er almindelig si de stille
Søer paa Gothland og Øeland, opfylder disse Vande, og giør fly¬
dende Øer: At scirpus cespitosus constituerer Tørven: ligeledes at
Sphagnum palustre, Rød=Mos, allevegne opfylder de stillestaaende
Søer eller Vande, saa at de omsider blive til sumpig Tørv=Land,
og derefter til Engbunde, og give en god og brugbar Tørv. Det
vilde blive for vidtløftigt her at opregne alle de Vand=Planter, som
Hr. Linnæus har optegnet, hvilke enten opvoxe i Dybet under Van¬
det, eller flydende formere sig oven paa de stillestaaende Vande, el¬
ler og hyppig opvoxe ved Bredderne og udi Vandet; hvor der er
meere udybe Grunde, naar da saadanne Steder ere blevne nogenledes
eller nesten tilgroede, indfinde sig andre Væxter, tilsidst naar Mo¬
sen bliver tør og fast, allerhelst naar Vandet i Grunden faaer til¬
strækkelig Afløb, saa voxer der got Græs, hvorved denne jevne Stræk¬
Hvorfra ning bliver til den beste Engbund.
Vand¬
Skulde alt det Muld og Sliim, som Blæst og Regn nedfører
Væxterne
i de vandriige Grunde, ikke være tilstrækkeligt nok, til at give Mate¬
tage deres
nærende rie og Næring for den Mængde Vand=Planter, som aarlig opvoxe
Materie. og formere sig i de nedrige Søer, Vande og sumpige Moser, indtil
