disse Steder gandske blive opfyldte med god Tørv; saa har dog baade
Regn og Flod=Vand formodentlig altid ligesaa megen Evne, til at
nære bemældte Væxter, som den fugtige Luft i Verninge Kirke i Fyen,
der dog nødvendig maa give det forhen beskrevne Ask=Træ en merkelig
Deel nærende Materie til Trivelse og Fremvæxt, ligesom Sand¬
Havren og Sand=Siven tager sin Næring i Flyve=Sand, Luft, og
Regn. Mange flydende Vædsker, som ere meget lettere og flygtigere
end reent Vand, indehølde dog baade Olie og Salt, den beste Spi¬
ritus vini bestaaer af en fortyndet Olie, lidet suurt, og Vand, man
har og Materier, som ere tungere eller vægtigere og tillige enten ligesaa
flyglige eller flygtigere end reent Vand; jeg vil ikke her mælde om en
stoer Deel skarpe og flygtige Salt=Vædsker, saasom Spiritus vitri¬
oli volatilis sulphureus, Spiritus nitri fumans, men endog den
berømmelige Prof. Herm. Boerhaave forsikrer, at han har seet
Qvægsølv ved Kunst saaledes forflygtiget, at det har opstiget i en
Damp ved mindre Varme end et frisk Menneskes (
;; Det haarde,
ildbestandige, og nesten usmagelige Vitrioliserede Viinsteens Salt
forflygtiges aldeles ved igientaget Opløsning og Afdampning med
reent Vand. Altsaa kand Vandet indeholde fremmed Materie, som
bortdunster ved dets gelindeste Destillation, endog naar der bliver
overmaade lidet, fast, og tørt Jordisk Væsen eller Salt tilbage i
Kolben. Et Slags Giæring eller langsom Forraadnelse kand allerbest
udvikle baade Jord og brændelig Materie af Vandet: Jeg anseer
Planterne i de stillestaaende Vande ligesom Naturens Destilleer Kar
eller Recipienter, der ere bestemte, til at trække, fæste, og forædle
de fiineste og fra Vandet adskillelige Deele, naar samme ikke nærme
sig alt formeget til en flygtiggiørende og stinkende Forraadnelse, for
at førmindske de skadelige og usunde Uddunstninger, da disse Væxter
desuden tiene til Føde og Opholds Sted for Fugle, Fiske, Frøer
og Jnserter, og gjør med Tiiden meget nyt frugtbart Land af Vand.
(*) Udi Comment de rebus in Scient. Nat. & Medic. gestis, Vol. IX. P. III.
LipI. 1754 pag. 28. findes anført af Hist. de JAcad. R. des Sciences a
hvorledes Qvægsølvet har sublimeret sig
Paris Ao. 1754. pag. 37.
i et simpelt Barometro, hvilket Vinteren over hængte i et Kammer, som
fielden og maadelig blev varmgiort.
315
