321
nedsiunket, hvorved der er fremkommet Søer, som kand have sit før¬
ste Udspring af opvældede Vand=Aarer, eller saadan Vand=Samling
kand komme i de nedrige Steder formedelst bestandig Afsie fra høyere
omliggende Land.
Man har sikkre Efterretninger om, hvorledes store Strekninger
midt ind i fast Land endog i seenere Tider ere nedsiunkede: Saaledes
sank Aar 1726 et Stykke Land i Kent paa en Nat 40 til 50 Fod
dybt, da en anden Deel imidlertid ophævede sig. Philos. Trans.
abridg. Vol. 6. P. 2. pag. 158.
Udi Auvergne en Miil fra Jssoire, i en Lands=Bye kaldet Par¬
dines, saae man Aar 1723 om Aftenen ved Kl. 9 en forunderlig Ned¬
synkning og Grundens Jndstyrtning, hvilken vel skeede langsommere end
forbemeldte, men strakte sig meget videre, saa at 26 Vaaninger eller
Hunse og omtrent 75 Dages Pløy=Land forgik, og blev begravet un¬
der den nedstyrtede Jord. Skulde det virkelig saa være, som en og
anden forsikrer, nemlig at der undertiden findes sorte Træ=Kol paa de
dybt nede i nogle Tørv=Moser staaende Træ=Stubbe; saa giver denne
Omstændighed Anledning, til at slutte, at der er foregaaet en under¬
jordisk Jlds Udbrydelse ved de Bevægelser, som engang har foraar¬
saget, at saadanne Strækninger og Steder ere nedsiunkede.
Hr. Lulof og Hr. Degner formeene, at de Træer med deres Om Træer
Rødder og Grene, som findes i Moserne, ikke kand formuldne til bræn= kand for¬
muldne til
delig og god Tørv. Thi de giør berimod denne Jndvending, at
Tørv=Ma¬
forraadnet Træ ikke brænder med Lue. Dette er og sandt i Henseende terie.
til saadant Træ, som enten i Luft, Regn, Vind, og Solens Var¬
me, eller under Jorden i tør og mager Grund ved Forvittring, er
bleven fordervet, ved det at baade dets fettige og væsentlige Saltag¬
tighed er bleven forflygtiget og fortæret. Men anderledes forholder
det sig med Træ, som er raadnet i saadant sødt Vand, som er bleven
opfyldt med en Mængde Væxters og Planters Fedme og Slim, og
som ved Vand=Planternes aarlige Tilvoxning er bleven til en sumpig
Mose, i hvilken der allene skeer en vis Grad af langsom Forraadnelse,
som kand kaldes en feed Formuldning, nesten saaledes som Straa og
Halm forraadner i en Møg=Dynge. At Træ kand forandres og for¬
muldnes til et fedt brændeligt Tørv=Væsen, derom er jeg bleven over¬
beviist, ved at betragte nogle i dette Aar opgravede Fyr=Træer af en
VI. Deel.
