§. I.
M¬
oser og Søer have det tilfælles med hverandre, at de ere vandige
og nedrige Steder, der efterhaanden tage imod det fra det høyre
Land nedflydende Vand, og enten af Mangel paa Afløb behol¬
de det alt hos sig, eller og kun den i det dybere indeholdte Deel
deraf, men lader Resten gaae sin Gang igien igiennem Afløbene.
Hvad som nu er et meget eller temmelig stort Vand, og friet for
§.2.
Træe= og Vand=Væxter, eller døg endnu kun temmelig af disse bevoxet, kalder
man en Søe.
§. 3. Det derimod, som enten er aldeles tilgroet, saa man om Som¬
meren, naar Vandet synker og uddamper, kand gaae derpaa, eller kun paa nogle
Stæder er tilgroet, men paa andre har endnu aabent Vand, Morads eller
Hænge=Dynd, saa man kun hist og her om Sommeren kand gaae derpaa, kal¬
der man en Mose.
§. 4. Moserne faae igien adskillige Fornavne af de Ting, som de meest
bestaae eller bevoxes af:
Saaledes kalder man en Mose, hvoraf man skiær Tørv, en Tørve=Mose,
men den, som er begroet med Elle=Træer, en Elle=Møse. Dog har de og ofte
Navne af andre Ting, hvorom jeg her kun lidet bekymrer mig, da mit
Forsæt er allene at handle om Tørve=Moser, og besvare det første Spørs¬
maal af det givne Problema:
