33
og de mindre Vand=Vexter, som det høye Vand forben holdt ude, ogsaa kand
finde Vey dertil. Disse nye Hielpere bliver alt fleere og fleere, og som de
blive fleere, giøres og Bunden i Mosen høyere. Endelig komme saa mange
Vexter til sidst sammen, at de med deres Rødder sammenknytte Mosens hele
Overflade, og giør den liig det omliggende grønne Land. Hvorved den bliver
alt fastere og fastere, men omsider saa beqvem, at man kand opskiære Tør¬
ven deraf.
Træe=Vexterne indfinde sig ikke i Tørve=Moserne, førend Bunden bli¬
ver saa høy og tyk, at den kand holde paa deres Rødder. Derfor finder man
dem gierne først hist og her i Kanterne, men naar Mosen er tilvoxet, kommer
der nogle overalt.
§. 9. Ligesom disse Vexters Stængeler og Blade oven paa forhøye Bun¬
den i Tørve=Moserne, saa hielpe deres Rødder til neden i, naar de enten af
Ælde furner, Stammen rives fra dem, eller de paa andre Maader blive
Stammen uduelige; thi man finder gierne midt i Tørve=Bunden store Stubbe
af Fyr, Gran, Birk, Elle og deslige, som endnu har Stumperne af de tyk¬
keste Rødder, skiønt meer end halv forraadnede omkring sig; men al den øv¬
rige Længde, seer man intet til, fordi den alt er bleven til sin Jord. Ligeledes
finder man nogle sorte Piber, som ere de furnede Rødder af den Urt Heste¬
Rumpe.
§. 10. Endelig føres en Deel Straae, Løv, Blade, tørre Urte=Stæn¬
geler og deslige af Vinden til Tørve=Moserne.
Men en langt større Mængde af Sand, Jord, Straae, Pinde, Løv,
Blade, Urte=Stængeler, smaae Qviste og saadant mere bringes dem til af det
tilløbende Vand (§. 1.) hvilket efterhaanden beblandes med Jorden af Vex¬
terne, og hielper altsaa til Bundens Høyde i Mosen ligesaa fuldt som de.
§. II. Denne efterhaanden samlede Jord i Tørve=Moserne trykkes tettere
sammen deels af sin egen Byrde, og deels af det oven paa staaende Vaad.
§. 12. Atsaa bestaaer
Tørve=Mosernes egentlige Væsen og Natur,
i en af Vand= og Træe=Vexternes forraadnede Toppe, Blade og Rødder
sammensat, og med det, som føres til af Vand og Vind, beblandet Jord, som
Aar efter Aar fra Bunden i Moserne og lige til deres Overflade efterhaanden er
samlet, og i Tidens Længde ved Vandets og sin egen Trykkelse bleven saa fast
og sammenhængende, at man endelig kand opskiære den i Tørv.
