338
den ene Mose og plante dem i den anden, eller tage dem fra den ene Mose for
at berige den anden? Dog er det ikke ugiørligt. Man finder Tue=Græs baade
paa de tilvoxte og ikke tilvoxte Moser, af dette Tue=Græs eller Græs=Tuer kand
man tage en god Deel op af de tilvoxte Moser i Nærværelsen med Tørve=Jer¬
net, og kaste dem oven paa Vandet i Gravene, efterhaanden som de skiæres,
de tager ved strax og formere sig stærk inden faa Aars Forløb. Jeg har ofte
seet dem udkastes i Tørve=Gravene af Skiærerne, naar de har været dem i
Veyen, men siden altid befundet dem voxende.
Man kand og om Sommeren, naar Aakande=Vand=Lilie= og andet
saadant Frøe er modent i Moserne, samle sig en Deel deraf og kaste det i de
mindst bevoxte Graver, og paa denne Maade kand man faae Vexter nok i en
Hast i Tørve=Gravene.
Da nu de Ting, som Vand og Vind fører til Tørve=Moserne (foruden
Jord og Sand) ogsaa ere Vexter og deres Dele, (§. 10.) saa kand man let¬
telig hvert Aar forskaffe dem Mængde af disse, ved det man opsamler alle saa¬
danne visne Urter, Qviste, Pinde, Løv, Blade, for Vinteren omkring ved
Giærder og Buske, i Marker og Skove, og fører dem i Tørve=Graverne,
hvor de blive til den største Nytte, da de nu ere til saare liden eller gandske in¬
gen. Dog var det ikke tienligt at føre aldt for meget deri, men først noget og
siden noget, at det kunde faae ret Tiid til at igiennemdrikkes af Vandet og raadne.
§. 18. Formeget Vand er en stor Hindring i Tørve=Mosernes Vext. Det
forhindrer baade Vexter fra at komme deri, og opriver en stor Mængde deraf
om Vinteren, endog store Tuer, og kaster dem paa Bredden af Moserne.
Det er derfor en meget magtpaaliggende Sag, ved Grøfter at lede det meget
Vand bort fra Tørve=Moserne, thi derved fremmes deres Vext og Sikkerhed.
§. 19. Er nu formeget Vand Tørve=Moserne til Skade, behøves heref¬
ter en større Forsigtighed ved Tørvens Skiæring, end hidtil er viist:
Efter den her brugelige Maade skiær man Tørven op af en Grav, undta¬
gen paa et stykke rundt omkring henved i Alen bredt, som man kalder en Vold.
Dette bliver staaende, saa længe man skiær i Graven, for at holde Vandet ude
fra de uden for værende Graver, men naar man har faaet Tørv nok op, skiær
maa ogsaa dette stykke af, og det uden for staaende Vand løber ind, og bliver
lige høyt med det uden for. Naar Vandet har holdt op at løbe saa stærk ind,
gaaer man hen paa det overblevne af disse Volde og skiær endnu under Vandet
saa meget op, man kand naae deraf, herved kommer hele Tørve=Mosen i eet,
saa vidt den er opskaaren, og seer ud som en aaben Søe.
Herved gives Vandet Leilighed nok til store Bølger, og med dem den store
Magt at oprive Vexterne og skylle dem op paa Bredderne af Mosen. Bleve nu
