34
vinde, som har kunnet føre saa store og gevaltige Træer, som findes overalt i
Tørve=Moser, saa langt ud, fra det faste Land, til midten af en Mose, der
ofte er en Fierdingvey i Breden, og undertiden derover, som Vildmosen i Vend¬
Syssel. Vi kand da ikke, med nogen Rimelighed slutte andet, end at de Træ¬
er, som findes overalt i Tørve=Moser, maae være der henførte ved
Synd=Floden, der saa høyt overstigede Jordens Overflade; og, siden sam¬
me Træer findes saa dybt nedre, nemlig, mange Alen under Jord=Skorpen,
saa sluttes ligeledes med al Rimelighed, at den samme almindelige Over¬
svømmelse, som har lagt dem paa sine Steder, haver og formeret og dan¬
net deres Leye, Stæder, eller de Huller, hvori de findes lagte. Endnu
et Beviis paa denne Sag er dette, at, omendskiønt det meeste Træ i Tørve¬
Moser er Eeg, saa findes der ogsaa, baade hist og her, udi Moserne i Dan¬
mark, Fyrre=Træ; især skal udi Hamkum=Herreds Moser i Jylland findes me¬
get af feedt Fyrre=Træ, hvoraf Bønderne skiære Splindre, hvilke de bruger,
i Stæden for Lys, om Aftenen, at giøre deres Gierning ved. Nu spørges:
hvorledes skal vel dette Udenlands Træ være kommen ind, under Jor¬
den, i Moserne af Danmark, hvor aldeles intet Fyr voxer, uden alle¬
neste ved Forplatning, dersom ikke Syndflodens forfærdelige Strøm¬
me havde revet det løs fra sin Fødestavn, og ført det med sig, maaskee
nogle 100 Miile, i Landflygtighed, indtil den, omsider, har undet
det et Hviilestæd i saadan er Begravelse, som den selv havde dannet
for det?
3. Nu vil jeg hernæst ligeledes stræbe at beviise, i det ringeste at giøre
det rimeligt og troeværdigt, at den Materie, som meldte Dybheder i Jordens
Overflade, og hvilke vi kalder Tørve=Moser, ere opfyldte med, nemlig Tørve¬
Jorden selv, er ogsaa en Virkning af Syndfloden, eller, at Syndfloden
har bragt Samlingen, eller dog den vigtigste Deel af denne brændelige
Materie sammen til det Stæd, hvor den nu findes: Og da skal mit
Beviis gaae fra det mindre til det større, saaledes, at, hvad vi seer for
vore Øyne daglig Dags at skee, eller at være skeet af mindre Oversvøm¬
melser og smaa Strømme, det maae vi antage, som en unægtelig Sand¬
hed, at være skeet i høyere Grad af Syndflodens mageløse Oversvøm¬
melse. Hvad seer vi nu at være skeet, og at skee daglig ved den?
(1.) Seer vi, ved Oversvømmelser af Havet, at, hvor det bryder
ind, mudrer det Jorden op med sin rivende og hvirvelagtige Strøm, som det
farer frem, nu paa et, nu paa andet Stæd, saa at der kand ofte blive Bond¬
VI. Deel.
