346
løse 2t overmaade dybe, Huller i Jorden, hvilke det arbeyder bestandig paa,
saalænge Floden (æstus, fluxus) varer, at udvode og fordybe, med sine be¬
standige Strøm=Hvirveler, der foraarsages af een, eller anden Modstand, der
kand tvinge Strømmen af sit Linieagtige Løb: Udi samme Tiid, nemlig, saa¬
længe Jndbrydelsen, eller Floden, endnu staaer paa, er Vandet, som vælter
frem med saa gevaltig en Strøm, ureent, skident og mudrigt af de utal¬
lige Jord=Deele, som det, ved Jndbrydelsen, har revet løs fra alle Stæder,
og nu fører omkring med sig, saaledes, at paa de Stæder, hvor Strømmen
faaer Rum nok til at udbrede sig, og følgelig ikke farer af Stæd med den aller¬
stærkeste Kraft, tabes de tungeste Deele, saasom Sand, smaa Steene, Skal¬
ler, og mange andre Ting af det Slag, hvorved Huller, Grøfter, Damme &c.
ofte opfyldes, og Engbond, Agre og frugtbare Marker, fordærves, men sam¬
me Strøm, som, formedelst ovenmeldte Udbredelse, er bleven for svag til at
føre de tunge Deele længer med sig, har endnu meere, end Kraft nok, til at
bære, og af Stæd drive, de lætteste og feedeste Jord=Particler, hvilket varer
ligesaa længe, som Floden regierer, eller endnu voxer; men, naar den nu ikke
kand voxe længer, og den er paa det høyeste, saa bliver der altid, imellem
Flod og Ebbe (jeg taler alleneste her om Oversvømmelser 2: overordentlig Flod)
ogsaa et Mellemrum i Tideu, i hvilket Vandet bliver staaende ved sin forrige
Høyde, men stille, uden synderlig Strøm, alleneste med en mat Strøm,
bestaaende i en Slags frem= og tilbagerullen, med en doven Omkringdreyelse,
hvis Middelpunkter, eller Axes, falder, just der, hvor Vandene ere dybeste,
og hvorhen forommeldte lætte Jordpartikler, som svæver i det endnu ikke fuld¬
kommen roelige Flod=Vand, immer, ved Omdreyelse, hentrækkes, og efter¬
haanden synker saa løselig need paa hinanden, saa at, naar Flod=Vandet en¬
delig løber tilbage, hvilket ikke skeer med saadan Hastighed og Magt, som
det indbrød, bliver, formedelst dets langsomme Strøm, dog en anseelig
Deel af de samlede feede Jordpartikler tilbage udi Hullerne. Det selv¬
samme Phoenomenon, skiønt i mindre Grad, finder vi 2.) Ved mindre Over¬
svømmelser af Floder, Aaer, Bække, ja endog af Regn=Vand, at hvor
en god Samling deraf har gjort sig en Rende, at flyde udi, seer vi alletider,
udi samme, mangfoldige Huller, som Vandet, ved sin Fremstyrtning, har
gjort, af hvilke, endog det allermindste haver, efter at Vandet er forsvun¬
det, sin Part af et sort Bondfald (sediment) hvilket er intet andet, end
en Deel af de feede og lætte Jordpartikler, som Strømmen har ført med
sig andensteds fra, og der, ved sin Aftagelse, har, paa ovenanførte Maade,
efterladt sig.
