350
den Tid, liggende, som de laae, da man saae, at de gjorde god Tieneste, ind¬
til forgangen Vinter, da den øverste endelig, ved den mangfoldige Regn, som
var falden, gik i Stykker, men den underste, som ligger der endnu, og bærer
det hældende Træes Byrde, er, saa got som, heel og holden, undtagen, at den
er noget sammenklemt af Greenen, som hviler paa den. Den har da nu, hen¬
imod 3 Aar, holdt ud imod all den Regn, der er falden, uden at gandske igien¬
nemblødes; hvoraf sees dette Slags Tørve=Jords Haardhed og Fasthed,
efterat samme er vel bleven igiennemtørret. (e) Dette Slags Tørv fanger
meget vanskelig Jld, hvilket er dens Haardhed at tilskrive, hvorfor, naar
den bruges paa Kiøkken, Skor=Steene, eller i Bielegger=Ovne, maa man først
giøre Jld med Brænde, Spaaner, eller anden lætbrændende Tørv; eller og, fra
Begyndelsen af, sætte den ind iblant bemeldte lætbrændende Sager, og derpaa
giøre Jld: Altsaa er dette Slags Tørv, uden Hielp af anden Jld=Brændsel,
snart uduelig i Kiøkkener og Bielægger=Ovne; Men derimod, (f) naar de en¬
gang ere komne ret i Brand, saegiøre de bedre og længere Virkning,
end det beste og haardeste Bøge=Træ, thi de giver en Heede fra sig, som er
utroelig, uden for dem, som har erfaret det, saa at endog Lands=Bye=Smeddene
i Heede, Egnene udi Jylland, bruger intet andet, at smedde ved, end dette
Slags Tørv, hvilke derfor ikke kaldes med andet Navn, paa Vester=Kanten,
end Smedde=Klyner, (g) De have meget Svovl i sig, hvilket kiendes, een¬
deel, af den forfærdelige Heede, de giver fra sig, endeel, af det, de angriber
Kobber og Malm saaledes, at de, paa en kort Tid, forbrænder Bonden paa en
nye Kiedel, hvorfor ingen bruger dem under Brændeviins= eller Brøgger=Kiede¬
ler, saa længe andens Slags Tørv kand haves, endeel og af den svovelagtige
Stank, de giver fra sig. Ved dette Slags Tørv er fremdeles at agte. 1) At
ingen Tørve=Mose, saavidt mig er bekiendt, bestaaer blot af denne Materie alle¬
ne, men, hvor den findes, ligger den noget dybt, da de øverste Lag (strata) ere
af anden Slag, nemlig det allerøverste murret og løs, ikke ret god, det
mellemste mestendeels brunagtig og meget god; det underste Sort, og jo
dybere der graves, jo sortere, og i saa meget høyere Grad træffes foran¬
førte Egenskaber. 2) Dette Slags Tørve=Jord er meere, end ufrugtbar,
thi, ikke alleneste, er den, i, og for sig selv, udygtig til at producere noget vege¬
tabile, men endogsaa, naar den blandes iblant anden Jord, giør den samme
kiendelig ufrugtbar, hvilket kommer af de mange svovelagtige Partikler, saa og
en god Deel af Arsenico og Vitriol, som den indeholder, hvoraf, naar man ikke
vel aftoer Tørve=Jorden af sit Legeme, naar man har handlet med den, Huden
