343
ticulæ heterogeneæ afsondrede, og, som et sliimet og feedt Væsen,
foreenet sig med Jopd=Partiklerne paa Bunden, og saaledes giort dem
ret beqvemme til en brændelig Materie. Hvad nu saaledes er skeet udi de
Moser, hvor, af Begyndelsen, har været nogen Udløb, eller, hvor den Dag
i Dag er, kand være Udløb ved visse Leyligheder, det er da meere skeet i de Mo¬
sex, hvor, enten ingen, eller dog meget sielden, har kundet være Udløb.
§. 10. Den murrede Tørve=Jord falder meest udi de Moser, som,
efter deres Situation ere saaledes beskaffene, at Syndflodens Vande, ved de¬
res Udløb, have saa got som ingen Forhindringer fundet for sig, hvorudover
samme udløbende Vande ogsaa, saa got som, ingen af de indeholdende lætte
og feede Jordpartikler have der ladet blive tilbage, men alleneste efterladt sig en
Huulhed, eller Dal, hvis øverste Stratum har bestaaet af Stene, Grus
Leer, eller Sand; Saa at Syndflodens Vande have næsten intet ud¬
rettet ved disse Moser, uden at danne en Huulhed, eller lang Dal, da
den Tørve=Jord, som dog alligevel i dem findes, haver sin Generation
at tilskrive den Fædme, som ved Regnskyld og Tøebrud, og slige Allu¬
viones, fra omkringliggende Marker, og af Plante=Riiget, derhen
Aar fra Aar er ført og samlet. Denne murrede Tørve=Jord, er sort, ikke
sammenholdig, sprød, naar den graves, saa at Graverne har ondt,
ved at skille sig skikkelig ved de opgravende Tørv, men de, der skal tage
imod dem, og henføre dem til det Stæd, hvor de skal staae og tørres, har
værre, thi al Fliid og Agtsomhed uagtet, gaae dog mange af dem i Stykker
under Hænderne, og naar de omsider ere blevne tørre nok til at indages, saa
blive de endnu skiøre, saa at en stor Deel af dem gaae i Stykker, ved Jnda¬
gelsen, en stor Deel ligeledes ved Opstablingen i Huuset, og saa fort frem, ved
den mindste Flytten og Bevægelse, saa at man mestendeel kand giøre sig denne
Regning, at næppe halvparten af dem, som graves, komme heele og uskadte
paa Skorsteenen, hvor samme dog ikke er ret god Brændsel; thi hverken ere de
drøye, ey heller give de ret stærk Heede, ey heller kand der blive gode Gløder af
dem; thi saa snart man tager fat paa dem med Jld=Tangen, for at flytte dem
hen paa et andet Stæd, gaae de, de fleeste gange, i mangfoldige Stykker.
Denne murrede Tørve=Jord falder sielden ret dyb; thi den bestaaer, moxen
alleneste af saadanne Partikler, som efter Syndflodens Tiid, og ved smaa
Alluviones, ere samlede, og altsaa kand dette Slags Tørve=Moser ikke inde¬
holde saadan Mængde af Tørve=Jord, som forbemeldte 2de Slags §. §. 7. 8.
VI. Deel.
