45
faction udi dem kand gaae for sig, hvorudover det Mos, Græs, og andre slige
den Slags Jords Væxter, som enten ved Alderdom ere uddøde, eller og, ved
det yngeres Tiltagelse ere blevne undertrykte og qvalte udi saa mange Tider har
kundet blive bevarede fra total Forraadnelse.
Der gives vel ogsaa andre Pladser, hvor denne Slags Tørv kand graves,
saasom udi nogle faa Moser, ja! endog paa saadanne Stæder, som
kand, i visse Maader, agtes for at være høye, siden de kand være be¬
liggende mange Favne høyere, end nærmeste Mose, eller Bæk, saa got som
Horizontal jævne over alt, udi en stor Strækning, og uden nogen mellemkom¬
Saaledes gi¬
mende Forhøyning paa den Siide imod Bækken, eller Mosen.
ves mange af dette Slags Tørve=Pladser i Heede=Egnene udi Jylland, men
hvor de endog, saa gives, saa gaaer denne Materie dog aldrig ret dybt, men
ligger, enten nær paa et Strato af haard Steen=Grund, eller Leer, eller ,aa
en blød Morads, og altid er der mangfoldig Kildevæld i Grunden, som mesten¬
deel, hvor de bryde igiennem, føre en guulagtig, eller rødagtig Dynd med
sig. Denne Tørv, som her er beskreven, er, af alle Tørve=Arter, den
uædelste og ringeste, thi den vil ikke vel brænde, giver ikke synderlig
Varme, og er udrøy; hvorfor den ey heller graves, eller estimeres af andre,
end dem, der har stor Mangel paa al anden Slags Jldebrændsel. Ligesom Plad¬
serne, hvor de graves, ey med Rette bør kaldes Moser, siden de, i Alminde¬
lighed, ikke ere rette Huulheder, eller Dybheder i Jorden, saa kand den ey heller
med Rette bære Navn af Tørv, thi den bestaaer alleneste af en Samling
af gammel, og halvforraadnet Mos, Græs &c. som deels, ved Røddernes
Sammenvikling i hinanden, deels, ved mange Aars Compression, og den
deraf følgende Cohæsion, udgiør saadan en Massam, som kand lade sig grave
i Form af anden Tørv, og fordi den indeholder ikke ret meget Sand, men be¬
staaer, saa got som alleneste af udtørrede og visnede Vegetabilibus, kand den
brænde, dog ilde nok.
§. 13. Udi al Slags Tørv findes altid, i større, eller mindre Mæng¬
de, Trævler, besynderlig udi den brune, hvor de findes udi saadan Mæng¬
de, at, naar man bryder en giennemtør Tørv over, kand man, baade lydelig
høre, næsten, den samme Lyd, som naar man trækker Haar i Stykker, og
tillige tydelig see Enderne af de brustne Trævler, som ere meget ulige af Tykhed:
disse Trævler kand man tydeligere faae at see, naar man meget varligen, udskyl¬
ler et stykke Tørve=Jord, strax efter at det er opgravet, og imedens det endnu
er vaadt, da de seer ud ligesom Haar, der ere sammenviklede i hinanden: de
