34
indtil de øverste Lag, findes, er alluvionibus annuis, saavelsom og Storm¬
Vinde, at tilskrive, som bestandig have ført Frøe og Sæd til Moserne, hvilket,
paa en kort Tid, oven paa Dynden, eller Mudderet, ved Vandets, og Soelens
Hielp, har spiret og voxet, men derpaa, for ovenanførte Aarsagers Skyld,
igien er bleven dræbt, og har mistet sin animam vegetativam. 2) Den store
Kulde, der regierer i Tørve=Jorden, der er saa compact, at Solens Varme
ikke kand virke ret dybt ned i den, er Aarsag, at Trævlerne ikke har kundet op¬
løses, men ere blevne bevarede fra total Forraadnelse.
§. 14. Herved kunde endnu anføres, at der findes forunderlige Sager
udi Tørve=Moser, baade hist og her udi hele Danmark; For Exempel: udi
Borris Sogn i Riibe=Stift, findes, paa de allerfleste Stæder, udi Tørve¬
Moserne, et Stratum af Træe=Blade under Tørve=Jorden, hvilket Stra¬
tum hviler paa et andet, som bestaaer, mestedeelen, af Steen=Grund; hvor¬
for, naar Graverne komme saa dybt, at de naae disse Blade, grave de ey dybe¬
re, thi af Erfarenhed har de lært, at Tørve=Jord findes ey dybere ned.
Ved Viumgaard blev fundet, for en halv Snees Aar siden, udi en Tørve¬
Mose under den rette Tørve=Jord, en mængde af Hassel=Nødder, da dog
begge disse benævnte Stæder ere beliggende udi den skarpe Heede=Egn, hvorfra,
til nærmeste Skove, ere 9 a 10 Miile. Atter et riimeligt Beviis, at baa¬
de Tørve=Mosernes Concaviteter, og deres Contenta, ere Virkninger
af en almindelig Oversvømmelses=Kraft, ved hvilken disse, en fremmet Egns,
Producter did ere henbragte.
Der kand og findes Hiorte=Takker, Tænder af Dyr, nu eet, nu andet
Stykke af regno animali; Men, som jeg ikke kand skiønne, at en Beskrivelse
over slige Ting reqvireres udi Problemate, vil jeg ligesaa lidet anføre meere her¬
om, som indlade mig i Tørve=Jordens Chymiske Examen; da jeg ey heller seer
at Qvæstionen, om Tørve=Mosernes indvortes Væsen og Natur, sigter til vi¬
dere, end at faae Oplysning om det, som en Landmand, i Henseende til hans
Oeconomie, kand have Nytte af at vide; hvorfor jeg vil skride til Resten af Pro¬
blemate, og samme, efter min Jndsigt, at besvare.
§. 15. Her spørges da: Om det er noksom beviisligt, at Tørve¬
Moserne, efter deres Udtømmelse, opvoxe paa nye, og hvad Forsig
tighed bør bruges til deres Vedligeholdelse?
Dersom end aldrig nogen flittig, fornuftig, eftertænksom og forsigtig
Bonde, eller Landmand havde nogensinde været til, som kunde givet os øyen¬
synlig Beviis paa, at Tørve=Moser, i sin Grad, kunde opvoxe paa nye, efter¬
