348
at, enten hans Forfædre, eller han selv, havde udtømmet dem; og dersom man
end ikke vidste det af Erfarenhed, saa kunde man dog, blot ved at betragte, i sær
den brune og murrede Tørve=Jord (hvor det viiser sig meest øyensynlig i de
overste Stratis, at Alluviones, ved jevnlig Tilførsel ex regno vegetabili, saa
og af andre fine Jord=Partikler andenstæds fra, have eontribueret meget til dens
Appositionem supernam og Opvæxt) meget læt raisonnere sig dertil, nemlig:
At paa samme Maade, som Tørve=Mosernes Substance har, efterhaan¬
den, udi forrige Seculis, tiltaget, voxet og formeret sig 6 8. kand den
endnu den Dag i Dag er, og skal kunde, indtil Verdens Ende, voxe
og formere sig, og, efter en, to, eller ti og fleere Udtømmelser, opvoxe
paa nye, saa længe den behørige og behøvende Tid dertil kun gives,
de rette virkende Aarsager ikke cessere, og den nødvendige Forsigtig¬
hed og Fliid bruges. Men vi har ikke behov, at hænge af blotte Raisonne¬
ments udi denne Sag, eftersom vi kand endda finde nogle faa Øyensynlige Be¬
viis, at Tørve=Moser, efter deres Udtømmelser, kunde nogenledes, og i sin
Grad, opvoxe paa nye.
Slige Beviis findes i sær udi Verninge Sogn i Fyen, besynderlig
paa Hielmerup Byes Grund; hvor Bønderne, fordi de ere Kongens, og
frie fra Trældom, have Lyst til at leve, og Munterhed til at giøre Oeconomi¬
ske Experimenter, hvorved de kunde opdage en, og anden Ting, til Nytte for
den nærværende Tid, og hvoraf deres egne Børn og Slægtinger, som de vide,
i Kraft af Kongel. Majestæts allernaadigste Villie, at være deres eventuele Suc¬
cessores, udi Fremtiden ogsaa skulle kunde høste Frugter. Jblant disse lyksalige
Konge=Bønder have, een og anden, af de vittigste, strax efter at deres Vilkaar,
under Høysalige Konge, Friderich den Fierde, vare bleven forandrede og for¬
bedrede, begyndt at behandle deres Andeel udi Tørve=Moserne saaledes, at de¬
res Efterkommere nu virkelig allerede have gravet Tørv paa de selvsamme Stæ¬
der, som af deres Forfædre have været udtømmede. Nu omstunder, da Erfa¬
renhed har viist, at Tørve=Mosernes nye Opvæxt, under visse Vilkaar er
muelig, behandler enhver Beboere i Almindelighed, der samme Stæds, sin
Andeel udi Tørve=Moserne saaledes, at omskrevne nyttige Øyemærke nogenledes
kand naaes.
Omendskiønt jeg maaskee kunde anføre nogle flere slige Beviis paa denne
Sag, besynderlig om samme bleve hentede fra andre Stæder paa Kongens
Gods; Eyendoms Bønder, der kand arbeyde for dem selv og deres; Herre¬
Gaarde, hvor der haves nok til at giøre Arbeydet: Saa tænker jeg dog, at
