350
først begynde, at kunde see, hvorledes vore Skove ere ødelagte, eller dog skam¬
melig forhuggede; vore Tørve=Moser, enten aldeles opgravede, eller, meget
meere! omgravede, omvraadede, fordærvede, og giorte mere unyttige
og skadelige (nemlig udi den Stand, de fleste nu ere) end om de aldeles vare
udtømmede: Vi begynde og, at kunde, for Alvor, føle Mangeler af Jlde¬
Brændsel; Saa ligger der den allerhøyeste Magt paa, baade at spare det lidet,
som endnu til Jlde=Brændsel kand være tilovers; saavelsom og, saa vidt, det
er os mueligt, at mage det saaledes, baade ved Træers Forplantning og Op¬
elskning, saa og, ved Tørve=Mosernes fornuftige og forsigtige Behandling, at
begge Deele kand holde ud, ikke alleneste, med os selv, men endog med vore
Børn og Efterkommere.
Skiønner Eftertiden endskiønt ikke paa vores Forsorg og Omhyggelighed,
saa vil den dog ikke finde Aarsag til saa retfærdigt et Klagemaal over os,
som vi meene at kunde, med Billighed, føre over vore Forfædre.
Jeg vil da, efter min Jndsigt og Evne, stræbe, at viise: Hvad Forsig¬
tighed, der bør bruges til Tørve=Mosernes Vedligeholdelse.
§. 17. 1) Eftersom der findes Vand= udi alle Tørve=Moser, i større,
eller mindre Overflødighed, hvilket i mange Henseender er skadeligt, naar
Tørv skal graves, i sær at Tørve=Jorden deraf er dyndig, og Arbeyderne
kand ikke komme saa dybt ned, som Tørve=Jorden strækker sig; men maae
ofte, for Vands Skyld, forlade Graven, førend de komme til den rette og
beste Materie, som findes i de nederste Stratis: Saa maae der, igien¬
nem enhver Tørve=Mose, som man agter ret at behandle, og nyde
al Fordelen af, skiæres en Hoved=Rende, i det allerringeste 3 Alen
bred, og saa dyb, som Fornødenheden viiser at være tilstrækkelig nok, til at
afføre Vandet saaleedes af Mosen, at den, saa at sige, kand altid være
tør. Med denne Hoved=Rendes Gravning skal Arbeydet, nødvendig be¬
gyndes, ikke alleneste neden fra, eller ved Mosens Udløbs Ende, og
siden opad; men endog fra det Stæd, som man i Forveyen maa
være forsikkret om, at ligge noget under Vaterpasset af den Oybhed,
som bemeldte Rende, i Mosens Udløbs=Ende skal have, hvad heller
samme Stæd maa ligge langt fra, eller nær hos Mosen; thi ellers vil Vandet
jo blive staaende i Mosen, endskiønt Renden i Mosen havde sin behørige
Dybhed. Denne Hoved=Rendes Hoved=Nytte bestaaer deri, at samme
bliver den egentlige Canal, igiennem hvilken alt Vandet af Mosen idelig
udtømmes, baade dens eget bestandige Kilde=Vand, saavelsom og alt andet
