362
thi de ere, i Almindelighed for smalle, til at giøre nye Grave udi, og, for
Vandets skyld udi de omliggende Grave, kand man ikke komme til, at opgrave
dem længer, end til Vandets Horizont, hvorved man endda ikkun fik meget
saa, men tillige meget onde Tørv, nemlig dem, man kalder Græs=Tørv, der
ere af samme slette Art og Eegenskaber, som de Tørv §. 12.
Heraf sees da, hvilken stor Nytte det fører med sig, at grave al
sin Tørve=Provision, for eet Aar, udi en eneste Grav, om det nogen¬
lunde er giørligt, eller dog, i saa faa, som mueligt er, thi det er jo be¬
gribeligt, at jo færre Grave der kastes, jo færre bliver ogsaa Balkerne, eller de
nødvendige Mellem=Rum imellem Gravene, og følgelig, jo mindre Tørve=Jord
bliver da liggende unyttig; derimod jo fleere Grave, jo fleere Balker, og jo
meere spildes der af Tørve=Jorden.
14) Enhver seer ogsaa lættelig, at det kommer overeens med Fornuft, at
begynde sin Tørvegravning gandske nær ved Hoved=Rænden, og i pa¬
rallel Linie med samme, thi (a) har man den Fordeel og Lættelse, at man
magelig kand blive af med det Vand, som jævnlig opqvæller i Graven, hvad
enten man øser det af med Vandskuffeler, eller man maaler det ud med de for
kort Tiid siden, bekiendt blevne Snekke=Møller, da Vandet, som saaledes
opkastes, har kun en kort Vey, og tillige god Affald til nærliggende Hoved¬
Rende (b) bliver, paa den Maade, en frie og ubehindret Passage for dem,
som have med Torven at giøre, ja! endog, Vey for Heste og Vogne, naar
den skal hiemkiøres. Naar man saaledes har forfulgt Hoved=Renden udi en
parallel Linie med Graver, saa begynder man med nye Gravning, ligeledes i
en parallel Linie med de urømmede Grave, og saaledes farer man fort,
alt opad imod Landet, eller Marken, hvorved alt Mosens Vand beholder
immer sit behørige og nødvendige Affald til Hoved=Renden.
Nota. Herved maa, fra allerførst observeres, at der, fra Hoved=Ren¬
den, og indtil Landet, bliver, udi enhver Lods=Eyeres Andeel, en
Strimmel af 5 Alens Brede, i det mindste, immer conserveret, og
fra al Gravning sparet, hvilken skal være den ordentlige Vey, for
Heste og Vogn, i det ringeste, for Arbeyderne med deres Hiul=Baa¬
rer, hvorpaa Tørven henføres, fra Graven til det Stæd, hvor den
skal staae, imedens den tørres. Samme Vey maa, desuden, for¬
nemmelig ved Hoved=Renden, være forsynet, paa begge Sider, med
saa stor en Plads, som behøves, til at vende en Vogn paa; og, om
det agtes fornødent, nemlig i store Moser, maa dette ogsaa iagttages
paa andre behørige Stæder.
