363
Det er begribeligt, at denne Vey er fornøden, men det er lige
saa begribeligt, at, naar man ikke i Tiide tænker paa dens Anlag.
Bliver den ikke at faae siden efter, naar man heldst vilde have den, og
meest behøvede den, nemlig, naar en anden Nytte, efter faa Aars
Forløb, kand hentes af de udtømmede Grave, og ligesaa anseelig en
Fordeel, som den, de, ved deres Tørv, første gang, gave deres Eyere.
(5.) Naar nu foregaaende er observeret, skal Gravernes allerførste Ar¬
beyde være dette: At de, med al Fliid afskiærer al Grønsværen, eller
Grøn=Skorpen, af den, til Tørvegravning udseete og betegnede Plads
udi Fiirkantede Stykker, en god Haands=Brede, eller I Alen tykke.
Disse Fiirkantede Stykker skal, med al Forsigtighed, henføres til et a parte
Stæd, hvor de, hverken kand være i Veyen for Gravernes, og de andre Ar¬
beyderes Forretning, eller for den fra Graven henførende Tørv, der skal have
sin beleylige Plads at tørres paa.
(6.) Derpaa begynder den egentlige Tørvegravning, med hvilken man
endelig maa fortfare saa dybt, som Tørve=Jord findes, med mindre det
opqvællende Vand skulde blive for mægtigt, at Graven, paa ingen optænkelig
Maade, kand holdes læns, thi, skeer det, er man nød til at forlade Graven,
i hvor god Anseende det endog maatte have til Overflødighed af Tørv. Men,
jeg siger atter: At man aldeles ikke maae, formedelst det opqvællende Vand,
forlade sin engang begyndte Grav, førend Tørve=Jorden slipper, saalænge no¬
get Middel kand optænkes, eller paafindes, til at faae Vandet opøst, eller ud¬
maalet; skulde end dertil leyes fleere Arbeydere, vilde denne liden Udgift dog
strax komme igien til Jndtægt med riigelig Rente, i det at mange Læs Tørv,
som ellers maatte blive liggende i Grunden, som spildte og unyttige, derved vilde
vindes; hvorved spartes, til andre Aars Provision ligesaa meget af den omlig¬
gende Tørve=Jord.
Nota. Forefinde Graverne de sædvanlige Træer, i Tørve=Jorden,
da, saafremt noget deraf stikker, med Enden, ind under den Plads,
som efter den engang gjorte Afpæling eller Betegnelse ikke skal graves,
maa samme Stykke aldeles ikke udgraves, eller udtrækkes, for at faae
Træet heelt og holdent, men det skal afsauges, (ikke engang afhug¬
ges med Øxe; thi saa løsnes Jorden, hvilket er skadeligt i meere, end
een Henseende) men Graven skal beholde sin engang, og for oven be¬
gyndte Skikkelse, lige indtil Grunden.
