364
(7) Naar Graven er udtømmet, saa er tilbage et Arbeyd, eller
Gierning, af største Vigtighed, hvorpaa Tørve=Mosernes Vedliige¬
holdelse, og nye Opvæxt, saa aldeles beroer, at dersom det ikke bliver
giort, og gjort med Omhyggelighed og Forsigtighed, saa har man in¬
gen meere Nytte at vente af sine engang udtømmede Grave, enten i sin
egen, eller Børiis, eller Børnebørns Leve=Tiid.
Dette Arbeyd bestaaer deri: at strax, og, saa at siige: i det Øyeblik,
da den sidste Tørv er skaaren, og førend det opqvællende Vand bliver for mæg¬
tigt, skal al den Massa af den, oven for Graven, liggende Tørve=Dynd
og Stykker, og Brokker af sønderbrudte Tørv, needkastes udi Graven
af Arbeyds=Folkene, som staae oven for, og hvilke tilforne have havt
med de opgravne Tørvs Henførsel at bestille, da Graverne, som staae
i Graven, strax skal, med deres Spader, eller Skuffeler, udsprede
denne Massam over Bunden af Graven. Derpaa skal alle Arbeyderne
skynde sig, at hente de afskaarne, og for sig selv henlagt fiirkantede
Grøn=Tørv §. No. 5. hvilke Graverne skal tage imod, og med saa stor
Fliid, og Forsigtighed, beklæde den udtømmede Gravs Bund dermed
at den kand blive saa jævn, som et Gulv. Naar man da, herforuden,
giør en smal Rende fra den udtømte Grav, enten til nærmeste Hoved= eller
Tvær=Rende, at Vandet af denne nye Grav altid kand evacueres med
Vandet i Hoved=Renden, og man tillige passer flittig paa, at denne smale
Rende altid kand være reen og renset og ustoppet, at Vandet fra denne nye
Grav kand iidelig have et ubehindret Affald, saa skal man, først faae at see
med allerstørste Forundring, hvorledes Bunden i den udtømte Grav skal, ved
en eneste Sommers Tørke, som kand vare saa længe, indtil Vandet gandske
bliver udtæret af den, lætte sig (nemlig: iste eller andet Aar, efter Udtøm¬
melsen, men ikke siden saa kiendelig) over z Alen i Høyden; hvilket skeer ved
en Slags Fermentation, som Solens Varme virker i den murrede Bund, som
er overklæd med Grøn=Tørv. Dernæst skal man faae at see, med største Glæ¬
de og Fornøyelse, hvorledes Grøn=Tørvene paa Bunden af den udtømte
Grav, naar de, efter 2 a 3 Aars Forløb ere lættede, ret sammengroede, og
ved Alluvioners Sediment giødede, komme til at ligne den prægtigste Eng
med saadan Overflødighed af det deyligste Græs, som er utroelig, uden for
den, som erfaret det, eller selv seet det med egne Øyne. Dette continuerer
da saaledeg med Bundens Forhøyelse i nogen Grad, hvert Aar, meest
udi tørre og heede Sommere, saavelsom og, med Græssets Frugtbar¬
