365
hed til Høe=Avlingens Formeerelse, indtil henved 30 Aars Forløb, da
om man trænger dertil, Tørv kand graves paa nye i den tilforn ud¬
tømte Grav, om ikke just saa gode, som de første, saa dog, meere end gode
nok, i Henseende til den i vores, maaskee ogsaa i vore Børns og Efterkommeres
Tiider, herskende Mangel paa Jlde=Brændsel.
Loco COROMIDIS.
Hvorledes kunde de gamle, fæle, farlige, ikke udtømmede, men
omvraadede, fordærvede, og i den Tilstand, de nu ere, unyttige Tørve¬
Moser, der ere giordte til Moradser, forbedres og giøres nyttige?
Spørsmaalet er, visselig, af megen Vigtighed, som enhver Forstandig
læt begriber,; min Besvarelse skal blive saaledes, at, om jeg selv eyede saadan en
ilde medhandlet og fordærvet Tørve=Møse, som hist og her, til ingen Ære for
Landet, og Spot, Skam og Skiendsel for Eyerne, findes saa mange af, skulde
samme min Besvarelse være den Regel, hvorefter jeg vilde procedere, til at giøre
den nyttig, i hvis Forhaabning, at mit Øyemærke derved skulde naaes, og den
anvendende Møye og Bekostning, med 1000 pro Cento, blive erstattet.
Modus procedendi, skal da, efter mine Tanker, være saaledes.
) Skal Vandet udgraves af Mosen, ved en rummelig Rende, som
begyndes fra et Sted uden for Mosen, hvilket kand skiønnes, at ligge
under Vaterpasset af Tørve=Jorden i Mosen.
2) Naar nu Vandet, ved denne Rende, er udtømmet af Mosen, saa at
man kand komme til at arbeyde i den, skal man arbeyde sig, alt læn¬
ger og længer op ad, med en Hoved=Rendes=Gravning, efter
§. 17. No. I. Liige indtil den øverste Ende.
3) Herforuden skal graves andre Tvær=Render, ligesom §. 17. No2.
4) Endnu, fra et hvert Hul i Mosen, hvor gamle Grave har været, eller
hvor Vand kand samles og blive staaende, skal skiæres mindre Ren¬
der til nærmeste Hoved= eller Tvær=Rende, at alt Vandet saaledes
kand blive udtømmet, og hvad der fremdeles løber til Mosen, kand strax
løbe sin Gang videre fort, og ingenlunde deri blive staaende.
5) Naar dette nu med tilbørlig Fliid er skeet, bør enhver Lods=Eyere, eller
Fælleds=Broder, fornuftig overlegge med sig selv, hvilken Plads af hans
Andeel han holder tienligst og nyttigst, først at grave Tørv udi, og
hvilke Pladser han vil bie med tilsidst. Naar han nu har betænkt og
fastsat dette, saa skal han, for den Gang, ikke videre befatte sig med
