37
om Aaret efter avlede vi 5 store Læs got Høe paa denne liden Plads, og Van¬
det stod endnu under Gungerne, saa de gik, som et Lagen under os, naar vi
gik derpaa: siden, da vi kom af med Toften, er samme Spor fulgt, helst da
Mølle=Vandet altid løber glap, og ingen Tid opdæmmes, saa kand Gungerne
falde tet til Bunden, naar foruden en Grøft efter en anden graves igiennem:
dette har og flere forsøgt siden med Fordeel, at de paa disse flydende Enge kand
avle Høe. Men hvor Tørve=Grund findes og Stærtuer voxe, i fald man vil
have Enge der, maa Stærtuerne afskiæres, skiønt det er besværligt, og heller
grave Huler at kaste dem ned i, for at raadne paa Stædet, thi fører man dem
bort, derved bliver jo Engene lavere og mister den Giødning eller Forhøyelse i
det mindste: den Jord der opgraves, kand spredes omkring paa Pladsen, giødes
og saaes Vikker eller Havre i, i Havren det røde Klever (ey i Vikker, thi de
qvæler Kleveren reent, saavelsom Ærter) derved fik man god Eng=Bund, som
vi og har prøvet; Men tillige gravet Grøfter at Vandet kand løbe fra.
Efter nogle Aars Forløb blive disse Enge saa begroede med Mus, at
Græsset derved qvæles, naar man nu spørger, hvad er Aarsagen til denne
Mus? hvordan kand den afhielpes? for at ledes til Aarsagen hertil, vil jeg
først tale om den grønne Mus eller Grøde, som findes paa stillestaaende Vand,
Parke eller Damme: Oprindelsen er den Fedme, som er ved Vandet skiøllet
dertil fra de høyere Stæder, som bestaaer af Svovel, Olie, Liim &c. dette ved
Varmen i Luften af Solens Straaler, kommer i Fermentation; Fedmen, som
den letteste adskilles, som ved Kulden var samlet, den flyder op; Luft=Partiklerne,
som ere i Jorden, de udviides af Varmen (som kand artig sees hvorledes disse
Luft=Bobler i lige Linie ofte fra Bunden af, digt paa hinanden springe op igien¬
nem Vandet) og løfte tillige med de lettere Partikler af Olie &c. op med sig til
Vandets Overflade; den seye Fedme ved Luften og Solen tørres, og under
fra formeres, som igien tørres, hvoraf denne grønne Mus er paa Vandene:
samme Partikler meere eller mindre og meere af eet Slags paa eet Sted end et
andet, findes i alle Vand=Huller, og tillige i Engene, hvis nederste Grund har
samme Beskaffenhed, naar nu ved Solens Varme disse opløftes, de finde Op¬
hold og Hinder af Jorden, i de mange indviklede Græs=Rødder, ja af det tykke
Græs, som deels er visnet, deels voxer, Luft og Soel tager Vandet bort, tør¬
rer den seye Materie, under fra dunster meere ud, indvikles i forrige og tørres,
deraf har Musset sin Oprindelse: efter denne Sætning, saa sees denne Uleylig¬
hed at komme af Vedskernes Overflødighed og Forstoppelse, at de ey kand have
deres fri Uddunstning. Nu kand vel Engene giødes og derved en stor Deel for¬
