380
bedres, i det at Græsset kand ved denne øverste Fedme faae Varme og Kraft,
og siden desbedre tage imod den underste Vedske og Fedme, have Magt til at
trykke Musset løs, i det at Vandet ey slukker Jlden, jeg meener at Vandet ey
overveyer Olien; men Olien eller Fedmen Vandet, eller har en lige Blanding;
men hvor faaer Landmanden den overflødige Giødning fra? da han har til yder¬
ste Nød det, som han kand behøve til Korn=Jorden; derfor synes mig det beste
Raad, som Palladius Lib. X. S. Sept. Tit. X. giver, at naar Engene ere be¬
groede med Mus, da med Harver eller River at kradse det af; thi derved lige¬
som kopsættes Engene (lige saavelsom Træer) Græsset faaer Luft og Vedskerne
med, og tillige at faae Høe=Frøe (eller Klever) deri, fornemmelig, naar man
efter Palladii Raad, kommer iidelig Aske derpaa, den kand tørre og sue den
overflødige Vedske i sig og siden efterhaanden yde den til Græsset igien med
Rente. Eller og man kand ompløye Engene efter hans Raad, om ey alt paa
eengang, da eet Stykke efter et andet, han raader at faae Roer deri, jeg meener, om
ey Roer, da Havre og i Havren den røde Klever, jeg veed man tog ey Skade
derved paa sin Engbund: det samme, som Palladius, siger og Columella, og
tillige, at det nytter ey saa meget at giøde med Mog, som med Aske, fornemme¬
lig at pløye Jorden om, lib. 2. cap. 18. Plinius siger nesten det samme lib.
18. cap. 28. men ligesom Columella raader, at faae Bønner deri:
(2) Tørve=Moser.
Herved ledes jeg til at tale om Tørve=Mosernes Oprindelse og Omstæn¬
dighed: disse har næsten samme Beskaffenhed, som Engene, de ved Tidens
Længde ere tilgroede, paa sine Stæder ere de udgravede, at Vandet kunde løbe
af, paa det de desbedre kunde grave Tørv deri. Disse Tørve=Moser har været
nedrige Stæder af Jordlaget og dybe Søer eller Kiære, som Vandet har kun¬
det blive staaende i, som tillige med Fedmen fra de øverste Bierge og høye Stæ¬
der har haft sit Tilløb dertil, og bestaaer af samme Partikler, som Engene:
Men fornemmelig har disse Søer faaet deres fornemmeste Fedme den Tid Lande¬
ne vare øde for Folk, eller og de vare faa, der var begroet overalt med Skov:
Jorden blev ey brugt til Kornavl, Græsset voxte, visnede, giødede igien, Træ¬
erne med deres Skygge har hindret Soel og Vind at tage Vedsken og Fedmen
fra Jorden, og ved deres aarlige Løv=Fald har ey allene giødet Jorden paa ny;
men og af den Fedme er en stor Deel ved Vandet efterhaanden nedført til de
side og dybe Stæder: end ydermeere, da Træerne har staaet i Overflødighed ved
Siden eller Bredden og Bakken af disse Søer, de ere blevne store og gamle, af
