38
holde sig, som Hassel, som sees af de mange Nødskaller i adskillig Tørve=Grund,
ja andre Træer, som ere reent raadnede deri, gjorde de intet til Tørve=Mosernes
Beste? hvor ere Skovene, som skulle staae der omkring, og yde deres aarlige
Tribut og Fedme til Jorden og Tørve=Moserne? hvor er den udyrkede Jord,
som af sin Overflod kunde skyde noget til? og fornemmelig omkring de beste
Tørve=Moser, der har ventelig staaet den beste Skov, hvoraf mange Træer
formodentlig maa være udfaldne, som jeg ey negter, om ey alle: derved saa bli¬
ver Aar fra Aar Tørve=Moserne aarligen ringere, Jorden der omkring udueli¬
gere, ved det den iidelig pidskes og piines til at skal bære Korn, som er imod Na¬
turens Orden, Græs giver den ey heller af sig af nogen Betydenhed, thi den
høye og sandigte Jord giver hverken Korn, der kand betale Omkostningen eller
Græs til Fordeel. Dette giver mig igien Anledning til at melde lidet om
Skovene.
(3) Skove.
Jeg anseer det, som et overmaade stort Misgreb og Tab, at Skovene ere
ødelagde paa sine Steder, hvor de burde staae, og kunde staae, uden nogen
Hinder i den øvrige Jordbrug, og det i Fleng uden Grund og Hensigt; da
Skaden er flux større for Efterkommerne, end Nytten var paa den Tiid de bleve
fældede, som ventelig havde været ligesaa let at tage paa et andet Sted, der ey
havde været til saa stort Tab: det er jo den største Urimelighed, at de paa
Biergagtige og Sandigte Steder, hvor der nu voxer den lave geil eller Løng til
incen Nytte, har borthugget Skovene: Sandgrunden ligger nu aaben for
Vind og Soel, som udperser deraf den allermindste Vædske der falder derpaa,
Sandet flyver omkring over alt, saa saadanne Steder seer ud, som Biergene i
Palæsting og de Arabiske Ørkener: Vinden spiller med Sandet, og aldrig kand
forandres, førend der kommer Skov til at voxe der igien, som giver Aar fra Aar
et fedt Lag Jord oven paa af Løv og vissent Græs, Rødderne af Træerne kunde
holde Sandet sammen og tette Jorden, den igien des bedre kunde beholde baade
Vedske og Fedme ved sig. Exempel findes i Jylland paa mange Steder, for¬
nemmelig paa saadanne høye Bierge, hvor Naturen selv viiser at den gierne vilde
frembringe Skov, de hugge aarligen de mange deylige Eegespirer eller Purrer
til at legge oven paa Jorddiger eller Tørve=Gierder og anden Brug og besmyk¬
ker det dermed, de kommer dog til ingen Fuldkommenhed, af hvad Aarsag?
fordi de aarlig hades, og faae ey saa megen Tiid og Roe, at de kunde voxe i
Væiret: der ligger jo i Fyen mange unyttige Sandbierge og Banker, ned mod
Middelfart, ligeledes omkring ved Svaninge ved Faaborg, i Sælland mod
