385
Helsingøer Siiden lader og Grunden til at være allene dannet til Skov, hvor
Løngen voxer og lidet Græs, og giver temmelig Anviisning, at den vilde bære
Skov, dersom den blev hiulpen af Sted dertil, og maatte have Tiid og Stunder
dertil, der kunde voxe ypperlig Skov, men nu lidet eller intet Korn og Græs;
dersom disse sandigte Steder bleve igien besaaet med Agerne, Bog, Nødder,
Slaan, Hvidtornbær, Hyben, Benvedbær, og intet Creatur kom derpaa at
gaae løst i nogle Aar, de kunde paa de Steder hvor der er siedt og Græsbond
ligesaa vel slaae Græs til Høe, tøgre Resten af Græsset af, frede de andre Marker
igien des længere her i Efter=Aaret, ja avle Korn paa de beqvemme Steder og
tøgre det Græs af med, thi jeg gad vidst, hvor mange Læs Høe nogen har avlet
paa disse omtalte Bierge og Banker, og lad være, de kand udperse liidet Rug og
Boghvede deraf imellem, jeg ønskede at see den Regning paa en 10 Aars Tiid,
naar Giødning, Pløyning, Sæde=Korn blev udregnet, hvad Overskuddet
vilde blive til Fordeel: naar saa baade under= og over=Skov voxte op; thi den
ene maa ophielpe den anden; af Aarsag, naar man ødelegger Under=Skoven,
saa er Over=Skoven snart ude, som man seer Exempler nok paa allevegne, hvor
Under=Skoven er oprøddet, og der pløyes og saaes omkring ved Træerne, Aar¬
sagen kand tages af det jeg forhen har sagt, naar saa det øverste Lag af Jord
blev feedere, der kunde voxe Græs paa sine Steder til Creaturerne, Fedmen
kunde aarlig nedflyde fra de høye Steder til de lave, saa baade Engene og Tørve¬
Moser kunde have en iidelig Tilførsel, om ey saa mange heele Træer faldt deri,
var det dog bedre at faae nogen tilsats end ingen, saa kunde baade Skove og Tørve¬
Moser med Tiiden holde det ud, som ellers er urimeligt at tænke paa, og ved den
megen unyttige Jord til Agerdyrkning, plages Bonden af Overflødighed, at
den nyttige Jord bliver ey ført til den halve Nytte, thi i det han skal overfare
saa meget, bliver det kun halvt eller intet giødet (som hastig igien skiøller ned til
de nedrige Steder) slet behandlet og arbeydet igiennem, da de af Dumhed see
paa Mængden af Jord (ligesom paa Mængde af Beester, Kiør, Faar &c.) ey
paa Nytten, som kunde indbringes med mindre Umage og bedre Behandling.
Det synes derfor raadeligt, at i Tiide og med største Fliid at anlegge
Skovplante=Beeder paa Bierge og høye Steder, saae Agerne, Bog &c. deri; at
plante levende Gierder: en gammel Mand, som boede her i Byen fortalte mig,
at han havde et levende Gierde ved sin Have, af Genista Spinosa, som brændte,
da hans Huus afbrændte i Jldebranden 1728. han sagde, naar det havde staaet
10 a 12 Aar, kunde der hugges Bagevedd deraf; men naar det blev saaet,
maatte det vel lugges det første Aar, at Ukrud ey skulle qvæle det, det 3die Aar
efter, bar det Frøe igien: Ved Veye kunde voxe Piile og andre Træer, bleve
VI. Deel.
