386
Spurrene for Alvor efterstrebte, som jeg ellers har skreven om, kunde det ey
være synderlig tabt for Kornet; thi det var det meeste, at Spurre havde deres
Tilhold i Træerne, og derfra magelig kunde falde i Kornet: toge disse Træer
nogen Vedske og Fedme fra Enden af Ageren, de yder den igien ved Løvfald,
de tage og endeel Kraft fra Veyen, som ey behøver nogen Fedme: der bliver
jo meget Rug kiørt bort ved siden af Veyen, naar Folk om Vinteren i ond Føre
flyer af Veyen: disse Træer ved siden af Veyen kunde være Afvisere; da der for¬
stoedes under af sig selv: følg Veyen.
Efter at jeg havde skrevet dette, finder jeg et Sted i Columella Lib. 2.
cap. I. som har Sammenhæng med mine Tanker, af denne Jndhold: Hvad
er det da, siger du, som Tremellius giver ud for Sandhed, at Skovrøddede
Steder, som ey har været brudte og brugte, det første de blive dyrkede, give
de overflødig; men kort efter kand de ikke betale Landmandens Umage? han seer
rigtig nok hvad der skeer; men han seer det ikke ret ind, hvorfor det skeer, thi det
er ikke Aarsagen, at den ey indtagne Jord og strax den er forvandlet fra Skov¬
Jord til Pløye=Land, den derfor bør holdes for frugtbarere, fordi den har hvilet
længere og er yngere; men fordi den ved mange Aars Løv og Urter, som den af
sig selv gav af sig, er ligesom feedet med overflødig Giødning, saa den kand give
af sig og bære tilstrækkelig Korn. Men i det Rødderne paa Urterne med Harve
og Plove oprøddes, Skovene hugges om, saa kand de ikke længere føde Mode¬
ren, det er Jorden, med deres Løv, og de Blade, som i Efter=Aaret faldt der¬
paa af under= og over=Skov, naar de pløyes ned og komme iblant den underste
Jord, som mesten er slettere, gaae de bort derved: saa flyder deraf, at Jor¬
den magres, naar den ey har sin forrige Føde og Vedligeholdelse. Det er der¬
for ikke af Mathed, som de fleeste har bildt sig ind, ey heller af Alderdom, at
Pløye=Landet er os ey saa fordeelagtig; men den rette Aarsag, er vores egen
Uduelighed og Nølerie, thi man kunde have større Fordeel deraf, dersom Jor¬
den blev vedligeholdt med idelig, betimelig og maadelig Giødning.
Faaborg d. I Octobr. 1761.
LAURITZ PETERSEN NARAAE.
Anmerkning.
Saavel om Engene som om Tørve=Moserne handles her med god Eftertanke og Forfaring,
men hvad man særdeles biefalder, er den gode Forfatters Ønske om Tallet af de Latinske
Autoribus, som bruges i Skolerne, hvis sande Nytte kunde være noget større end den
er, dersom man ikke udvalte til Ungdommens Læsning og Øvelse i Sproget, allene de
Autores, som handle om Krigs=Væsen, men ogsaa nogle af dem, der sigte til fredelige
Konsters Jndsigt, særdeles til Agerdyrkningen, ja til Natur-Læren i Almindelighed.
& &c
