390
Sommeren, adskilligt Flyde=Græs, Flyde=Grøde, Mudder, Lum¬
mer &c. adskillige tilgroede Fiskerige Damme, kostbare Graver og
nyttige Mølle=Vande; hvilket alt erfares paa saa mange Stæder, at
det er overflødigt at nævne dem, end sige tage Tings=Vidne derover,
som en Sandhed faa skal nægte; Men hvordan det har sig og natur¬
ligviis dermed tilgaaer, det er nok ikke saa nøye af de fleste tagen un¬
der Øyne og den Betragtning, som bør; Hvilket dog saa maa skee,
om man ret skal forstaae Mosers, ja Tørve=Mosers Natur og Egen¬
skab; Og udrydde al Tvivl om de noksom Beviisligheder, at de
efter Udtømmelse, kand voxe paa nye, og tillige vide den rette Maa¬
de at behandle dem paa, til deres Vedligeholdelse, paa det at
Kunsten ret kand efterabe Naturen i sine Veye; Thi man kand naae
Tørve=Moser baade ved Naturen og Kunsten.
§. 2. Ved Tørve=Mosers egentlig Væsen og Natur maa
Mosers,
Opkomst. agtes
1) Moser, hvordan de bliver til dette.
2) Hvordan en Mose bliver til en Tørve=Mose.
At opregne alle Arter af Myrer og Moser, bliver her ey Stæd
til, men allene spørge efter:
(1) Hvordan fremkomme Moser?
Det er alle vitterligt, at al Vand forsamler sig i dybe Dale,
Huller og Jordens nedsiunkede Stæder.
3.. Har nu Vandene derfra igien en frie og ubehindret ud¬
løb og videre Fremfart, saa bliver Vandene i slige Dale, Huller og
dybe Stæder allene til en Aae, en Bek, en Vand=Rende, og giør
NB. liden eller ingen Mose omkring sig.
4. 5 Men kand nu de tilløbende Vande ikke fra et dybt og
nedrig Siæd ubehindret fra og afløbe, saa formere de standsende
Vande med Tiden en Mose.
§. 5. Aarsagen hertil er, at naar Vandene, der komme
oven fra, eller fra Grunden af, har en stærkere Tilløb, end som Ud¬
løbet tillader dem igien at bortfare, ja i lige saa hastig Fart, som de
Dynd o9
Mudder ankom, d. e. Jndløbet er viid og rum, Udløbet derimod eng og snever:
hvoraf saa æder det tilbageholdte Vand omkring sig i Jorden, og Strømmen
kommer. river stedse noget med sig, hvor Vandene blive, om Jord=Arten der¬
.17.
