393
sker kand gaae derpaa; Erfarenhed paa nogle hundrede Stæder,
underskriver den Sag med mig
§. 15. Førend den nederste Dynd og øverste Flyde=Jord ret¬
skaffen naaer hinanden eller ret kand fæste sig, enten formedelst alt
Gynger
formeget stigende og faldende Vand (§. 4.) da har vi i den Tiid der
og Hænge¬
Gynger og Henge=Enger, som gaae under Folk, der betræde dem,
som et Lagen, og kand have det klare Vand under eller rettere imel¬
lem sig: hvorover det ofte skeer, at, naar Græsset paa samme skal
slaaes og indbærges, at Slet=Folkene ofte i Alerne slippe igiennem
og blive hængende ved Armene, med nederdeelen i det klare Vand;
jeg mangler aldrig Vidner, som Contestere.
Aler i disse Gynger eller Hænge=Enger ere, som Aarerne i et
Menniskes Legeme, hvor Vandene i sin Gyro finde sig nogle igien¬
nem Veye og Stier, og paa slige Stæder kand Jorden ey vel pakke
sig edler condensere og de bliver derfor kolde, fugtige, raae og ube¬
qveme til at drive Sæd for oven, og tage imod de olieagtige Jord¬
Partikler fra neden, thi de aftvættes og fraskylles ved Vandenes Cir¬
eulatz; det Erfarenhed øyensynlig bevidner i større og smaae Enge
ved Mølle=Aaer, hvor Vandene i sin Fart, altid, for Malingens
Skyld, maa tvinges, nu ved Malingen falde, og atter ved Stie¬
bore og andre nedsatte Dæmninger stæmmes og opholdes, at man i slige
Mølle=Aaer og Damme finder ofte Æbbe og Flod; som ikke gavner Mølle Aar
Moser og Enge meget; det var derfor at ønske, at Hans Mayests. bør opren¬
nyttige og høypriselige Anstalt kunde engang blive efterkommet, on
alle Mølle=Aaers Rensning og Opgravelse. Forordn. 29de Decembr.
1758. Art. 6.
§. 16. Giver man nu, hvor saadan Hænge-Enge eller store
Flyde=Øer ere, Vandene nogenledes frie Afløb, og ey paa een gang,
men langsom, Aar efter Aar, lader dem synke ved at udgrave Van¬
dene, at den nederste Dynd med den øverste Flyde=Jord kand foreene
sig med hinanden, saa har man hastig en god Eng, som med Aarene
God Eng.
ved Vandenes Udløb danner sig til Tørve=Mose, om hvilken siden
bliver talt; man naaer Erfarenhed snart ved Forsøgen.
§. 17. Man giør ikke vel i, at lade Vandene frie Udløb paa
en Gang, eller ved Udgravning og anden Aabning lader dem udfare
med eet; thi derved falder Mosen sammen og det skeer, at man med
VI. Deel.
