395
man springe af Graven, og det Vand lader sig vanskelig aftappe eller
Graven lentse af ovenmelte Aarsager.
§. 21. Der, hvor Connectionen er med de Under=Jordiske
Vande, maa Mosen, nødvendig, bestandig ride paa Vand og Gynge,
men kand alligevel have saa tyk en Skorp og igiennemsnit oven over
Vandet, at der endog kand skiæres god Tørv og Tørv i Mængde,
og paa nye igien med Tiden tilvoxe Tørve=Mose (§. 10. 11. og 12).
§. 22. At ingen Steen eller Sand findes i slige Moser eller i
Tørve=Jord er læt at forstaae; thi slig tunge Ting, mens Mosen er
i sin Begyndelse, og skabes paa Vandene, synker af egen Tyngde
igiennem til Bunds, og hænge sig ikke lættelig midt udi Vandene;
thi hvor man finder i Mose en stærk Blanding af Sand, som er fra
Marken udskyllet, der duer Mosen ey til Tørv. De Steene alleene Steen bør
blive, og hænger sig hist og her i Tørve=Jorden, som fra Landet ved ey udkastes
Menniske=Hænder, naar Mosen er størknet, der bliver udført eller ud¬ i Moser.
kast, hvilket ikke burde skee af fornuftige Mennisker.
23. Hvor store Søer ere, af halv, heel, 2 eller 3 Miles
Flyde=Mo¬
Størelse i Omfang, som har en stedse ligedan, opbunden og tvungen ser hvor
Udløb, der samle sig gierne ovenmeldte i Begyndelsen Flyde=Moser og skabes.
med Tiden Hænge=Enger; men gierne ikke midt udi; men ved Søe¬
Breddene og Jndhukker under Landstrækningen, thi man supponerer
fornuftig, at saadant stort Søe=Vand har stærkere Tilløbs=Kilder,
Væld og Tilflod, men, som disse sammenløbende Vande har dog en
opbunden Udfart, nødes Vandene i slige Søer til at stige og for¬
meere sig formedelst dens Mangfoldighed og Dybhed ved beliggende
Dale og Bierge &c. som tillige give stærke Træk=Fare= og Kaste¬
Vinde, der tumler Vandene og giør slige store= lange= og vide=Vande
ved Bølger og Vandets Omveltning, fra Grunden af, urolige, og
splitter den Dynd ad, hvori de Chymiske Principia (§. 6.) skulle ge¬
nereres, og end meere, den paa Vandene flydende Skimmel og olie¬
agtige Jord=Partikler; og derover ingen Stilhed kand blive i slige
Vande til at mudres og lumres, uden alleene i visse Jndskiær i
Landet og dybe Hukker, hvor de omtalte Flyde=Øer og Holme fra
Landet udgroer og snart teer sig, thi saa længe Vandene ere i stærk
Bevægelse, kand de ikke lumres, især der hvor Bevægelsen er størst.
