391
dets Bund løsrevne Grøde, afbrudte Rør og Siv &c. som samle sig,
Aar efter Aar, i Læe under Landet og omsider bliver i Muld og Jord,
og trykker Vandet fra sig.
§. 26. Men hvad stilstaaende Vande og saadanne Søer og Siige paa
Siiger ere angaaende, som ved Afskyl og Tilløb fra Marken samle Markerne.
og formere sig, i sær For=Aar og Efter=Aar i Markens Huller og
Dale, og ingen bestandig kiendelig enten Udløb eller Tilløb Lar; Der
seer man Mosen gierne med Sæg= og andre Vandagtige Væxter at
formere sig midt udi Vandet, saasom sligt Vand gaaer gierne om i
Gyro og Cirkelagtige Bevægelse, og finder sin meeste Stilhed og Hvile
in Centro; om Breden er des Aarsag gierne det klare Vand.
§. 27. Paa disse ommeldte Maader formere Moserne sig:
nemlig
(a) Ved de af den i Bunden samlede Dynd formedelst Boblen
opstigende feede Olieagtige Jord=Partikler, som enten for¬
mere sig i Flyde=Øer, og lade sig Stundum af Vinden drive
til Landet; Hvor de, om de finder Roe at blive der noget,
da med sine Væxters Rødder binde sig fast ved Bunden og
Landet.
(b) Ved den tilskyllende Mudder og den der paa Landet udkry¬
bende Grøde.
(c) Ved afbrudt og oprykket Grøde fra Vandets Bund, ved
Flæg, Siver og Rør &c. som legger sig i Læe under Landet &c.
§. 28. Nu vi har faaet det rette Begreb om Mosernes Opkomst,
saa falder deslettere at besvare den første Sætning af fremsatte Pro¬
blema. Nemlig
§. 29. Tørve=Mosernes egentlig Væsen og Natur; De
ere af samme Natur og Beskaffenhed som ovenmeldte Moser.
Man har et Børne=Spøg om en Mølle, der skulle kunde male
Folk om, at de paa nye kand blive unge, og atter igien gamle; Den
Mølle drives af Veyer; Men man kand med Sandhed sige at Natu¬
rens HErre har givet os en Mølle, hvormed vi kand male Moser om;
Men denne drives ved Vand; Den kand giøre Moser til Enge, og
Enge til Tørve=Moser, og atter om igien, giøre samme Tørve=Moser
til Vand=Moser, Vand=Moser til Enge og Enge til Tørve=Moser, og
saaledes bestandig, medens Verden staaer.
