nogle Jordfaste Pæle, at det kand blive hvor man har lagt det, til
det slaaer Rødder, og med Rødderne hæfte sig selv ved Dyndet og Lan¬
det; da det, Tiid efter Tiid, jo meere og meere, overgroer det ind¬
digede Vands Overflade, bringer det stille Vand i Forraadnelse, og
sammengroer først til Eng og siden til Tørve=Mose. (§. 16.)
§. 50. Men i Plantningens spæde Alder, nemlig i den unge
Moses 2de første Aar, maa man holde Giæs og Ender vel derfra,
thi hvor disse Creature kommer, og skal have Ophold, der tør man
ey tænke paa nogen Mose saa hastig: Jsen om Vinteren har det in¬
gen synderlig fare med, den løsner og optøer gierne først ved Land¬
Bredden; men Jordskiælv giør her meere Skade.
§. 5I. Ved Tørv kand bages ligesaa vel, som ved Træe, naar
de skiæres derefter. Af Tørv kand man faae Kul ligesaa gode som
Træe=Kul; hver der benytter sig med Forstand af en god Tørve¬
Mose, behøver ikke til Brænde saa meget at medtage Skovene; alt
dette er noksom vitterligt, og kand med Sogne= og Tings=Vidner
bevises.
§. 52. O kiæreste retsindige Compatrioter! lader os derfore
staae sammen som en Mand, for at redde saa ædel uskatteerlig og
umistelig en Ting, som nu saa meget eftertragtes og saa ilde behandles
af den ildesindede, ufornuftige og skiødesløse Verden; at den ikke skal
blive os imellem Hænderne frarøvet og bortsnappet: dens deyligste
Broder, de Danske Skove, er bortrøvet, vi have nu kun Spoer og
Levninger af den tilbage, vi staae Fare for, at det vil gaae os ligesaa
med Systeren, jeg meener vores deyligste Enge, og nyttigste Tørve¬
Moser; lader os derfore giøre hvad vi kand og bør, til saa uskatteerlig
en Tings Redning, vores store Konge gaaer os for, og Skam for
hver Undersaat, som ikke følger.
Kongens Villie er os en befaling, Kongens Villie indsvø¬
bes i Naade og belægges med Præmie og Belønning, derfore skriver,
hvad, der fornuftig og af Erfarenheds Grunde til almindelig Nytte
skrives, lad det komme til Virkelighed og Fuldførelse i Gierningen.
e 3
40
