406
§. 53. Egensindighed, Magelighed og Uforstand har vel meget
herimod at sige, det tør man ikke tvivle paa: De tør vel sige: Engene
kand vel groe desforuden, at man ikke just behøver dertil denne Umage
og Forsigtighed; jeg tilstaaer vel, de kand voxe, men de voxe deref¬
ter, nemlig: som de kand, og det kommer, naar det kand. Men vil
man vide af dem, hvorved de paa nye skulle voxe, eller hvad Grund
man har at haabe deres Vext og Opkomst, saa faaer man at lade
sig afviise med dette Svar: Nu er Verden rasende, nu vil den intet
eftergive Gud i Klogskab, og saadant meere.
§. 54. Hvad som endnu kand mangle at være usagt til Sagens
fuldstændige Oplysning, og til at gaae alle Spørsmaale og Jndsi¬
gelse i Møde, og kand skee bør vides, naar alvorlig Haand lægges
paa Gierningen, maa denne gang tilgives mig; thi her maa ikke
skrives nogen vidtløftig Tractat, men en, alleene en paa faæ Blade
indskrænket Afhandling; jeg er ellers til ydermeere og fornøden Under¬
retning tienstfærdig, baade i at vise Mueligheden, og læmpe Haan¬
den efter Gierningen, at det for Øyne kand erfares, hvad talt er;
thi langt fra mit Sind, enten i Tillid af mine egne Tanker, eller Jnd¬
tagelse af gode Hensigter, at ville binde Publico noget paa Ermet,
som jeg ey selv veed skiel og reede til.
55. Man skulle vel meene, at jeg ikke har fæstet Øye nok
paa de Ord i fremsatte Problema noksom beviisligt; man kand
imaginere sig store Ting, have søde Drømme om Vand=Casteller
og anseelige plantede Tørve=Moser, man giør Mueligheder til Vis¬
heder, i Ting som man selv aldrig, og neppe andre har forsøgt; kand
en Ting skee, for Folk kand skrive en hoben derom, saa kand alle Ting
skee, ney a posse ad esse nulla valet Conseqventia &c. Resp.
Jo jeg har agtet det Ord i det fremsatte Problema, og givet det end
dette Tillæg, med fuld Vished paa egen Erfarings=Grund saa
vidt udtømmede Moser angaaer, som igien paa nye kand voxe, men hvad
Artificiele=Moser angaaer, deres Moedenhed og Fuldkommenhed til
Tørve=Skiær har jeg ikke endnu fra sin første Anlag til sin fulde Moe¬
denhed saa nøye erindret i Fortiden, i alle Omstændigheder, til alle
Omskiftelses=Tider at paa agte, dog seer jeg Giørligheden og finder
ingen Umueligheder.
