413
gynde at tørres, og ved Luftens, Vindens og Solens Hielp giøres mere haard,
saa Folk kand føre sig den til Nytte med at grave Tørv, da det som oftest be¬
findes, at, naar man begynder først at grave i en Mose, Jorden da mestendeels
er ; Al. øverst uforraadnet og bare Muld, hvilket tydelig beviser, at det har lagt
kortere Tiid i Kiæret end det underste, og følgelig ey faaet Tiid til Forraadnelse.
§. 9. Naar de derpaa grave øidere, findes den Jord, som af det i lang
Tiid overstaaende Vand er bleven opløst og forraadnet; dette Slags Jord kaldes
Morr, og deraf graves Tørv.
§. 10. Vel findes der mange Tørve=Moser, hvis Overflade ikke nær er
lige med den nest omliggende Jord, men da er Folk kommet saadan et Stæd til
Hielp med at giøre Grøfter, som kunde leede Vandet fra det Stæd, hvor de
agtede at grave, og uden dette Middel er der faa Stæder man kand komme til
Mooren, helst naar man har gravet en deel Aar i en Mose.
§. II. Moocen er af adskillig Slags, alt efter Muldartens Beskaffen¬
hed. J Henseende til dens Væsen og Natur kand den henføres til to Slags:
Svovelagtig, eller Svampagtig. Begge disse har forskiellig Farve og Tyngsel.
§. 12. Den Svovelagtige er meest tung og mestendeels sorte=graae;
jo meere Svovel der er i Mooren des hvidere er den af Farve. Den sorte Morr
er meere Salpetrisk, og finder man Tørv af dette Slags, hvilke ligesom Træe
lader sig Brende til Kull, og i Mængde bruges i Smedier i stæden for Steen¬
Kull; thi den varmer overmaade.
§. 13. Maaden, paa hvilken Tørvene kand brendes til Kull, er saaledes;
Naar Tørvene ere blevne til Gløder, tages de ud af Bager=Ovnen eller Jld¬
Stedet, og nedkastes i et Hul i Jorden, som kand opkastes uden for Jldstedet.
Derpaa legges strax en Grøn=Tørv med Græs=Siden ned ad, og maa den just
passe til Hullet. Derefter kommes Aske oven paa Grøn=Tørven, og paa denne
Maade dempes de gloende Tørv og bliver til Kull.
§. 14. Ved Havsiden, paa Siden af Sand=Bakkerne, hvor Havet
i sterk Storm har skaaret Huller ind, findes et Slags af disse sorte Tørv, de¬
ere af en særdeles Haardhed, og kand ey blive fordervede, endskiønt de staae ude
hele Vinteren igiennem; men om de endog kommer hiem i den stærkeste Regn,
kand man dog strax bruge dem. De ere meget gode at smedde ved.
§. 15. Den Svampagtige Morr er meget lætter, ja snart som Tønder,
brender hastigere, men varmer ey nær saa meget, som den Svovelagtige,
og i en hast brender til Aske. Denne Morr er mere lys af Farve, og somme¬
steds guul og brun. J Heede-Egnene findes den meest.
