415
den laveste Sted i Mosen, og det alt i en lige Linie, indtil den haarde Bund, thi
over alt i Moserne, hvor Mooren slipper, findes altid haard Bund, enten sandig
eller steenig. Men mange Steder bliver Mooren tilsidst saa løs, at den ey
kand lade sig længer afstikke med Spade, i saa fald maa bruges følgende Mid¬
del, og ælte Morren til Tørv.
§. 20. Denne Maade er kun faa Steder bekiendt og skeer saaledes:
Man støder den løse og usammenholdende Mørr ned under sine Fødder, og med
Spader og Fødderne ælter den samme i Vandet indtil den bliver saa tyk som en
Grød, øses saa op med Skovle i Hiulbører eller Skufkarrer og trilles paa
haardt Land; der bredes Mooren ud et godt Qvarteer tyk, og Folkene, som har
bredet Mooren ud, maa igien træde alle Klumperne ud med Fødderne; derefter
glattes den med Skovle, og alt imellem øses Vand paa. Tilsidst tages en
Spade, og dermed stikker man, som andre Sko=Tørv eller Klyne denne æltning
igiennem. Denne æltede Morr skal ligge nogle Dage, indtil den er bleven tør,
da den som andre Tørv stables op og tilsidst hiemføres. Disse Tørv ere i alle
Maader ligesaa gode ja tildeels bedre end de Tørv, der først af den sammenhol¬
dende Morr afgraves med Spade. Her hos os, hvor vi har stor Mangel paa
Moser, og maa behielpe os med smaa Kiære i Heden, bruge, vi bestandig denne
Maade at ælte Tørven, og finde, os dobbelt dermed tient; thi først er Tørvene
ligesaa gode som andre, og dernest kand et lidet Kiær vare dobbelt saa længe som
en anden Mose, hvor i allene graves med Spade, og ey æltes. Aarsagen er:
Hine benytter sig ikke længre af Mooren end den er sammenholdende, og kand
lade sig skiære med Spade, da dog Mooren gaar paa de fleeste Steder dobbelt
saa dybt i Bunden, men løs tillige: vi derimod, som tager Mooren op lige til
den haarde Bund, har altsaa haandgribelig dobbelt Nytte og i længere Tid.
§. 21. Fremdeeles er det den største Nødvendighed, at man nøye sam¬
ler den øperste Muld eller Grøn=Svær, som skiæres af Mosen, see §. 8. Thi
denne Jord som ey er bleven til Morr duer altsaa ikke til Tørv, men er til des
større Nytte i Tiden for Mosernes Sammengroelse. Dette Grønsvær skal
kastes ned igien i Mosen, naar Mooren er afgravet, og ved denne Jord saa¬
velsom der tilløbende Muld, groer Mosen sikkert sammen igien og i Tiidens
Længde kand blive til god Tørv=Skiær eller Eng; thi udi Enge, hvor Morr
findes, har vi her daglige Prøver, at naar man paa anførte Maade har belagt
Bunden med Grønsværet, er det efter nogle Aars forløb bleven den beste Eng.
Vestervig Closter d. 6 Octobr. 1761.
af PEDER MoLDERUE.
