417
Corpus ved Vandet, efterladende Olien og Jorden, ved Jlden derimod miste
det Olien og Vandet, efterladende Jorden og Saltet, der gives da tvende adskil¬
lige Maader til at opløse paa, nemlig ved Vand og Jld.
Hvad enten Planterne drage sin Olie og Jord af Luften, Vandet eller
Jorden, eller lidet af enhver Deel, derudi tilstaaer jeg min Uvidenhed, det er
rimeligt at Planterne drage deres meeste Consistence, forstaae Jord, Olie og Salt
af Jorden; thi endskiønt en Plante for en Tiid kand leve udi Vandet, saa
kand deraf dog ikke andet bevises, end i og imellem Vandet findes de Jordiske
saltagtige og olieagtige Particler, som Planten behøver til sin Føde: at de
virkelig findes der, derom tvivler vel ingen; at de findes i større Mængde i
Regn=Vand, eller og det har en meere løsende Kraft end stillestaaendes rindede
Bekkers og Kilders Vande, tillader Erfarenhed at slutte: hvor overflødigt
Vand man giver et Urtebed, trives Vexten dog aldrig saa got, som ved Regn
eller Snee=Vand, følgelig maa derudi findes meere og beqvemmere Jord og
Olie til Plantens Næring at befordre, heraf trækkes og Aarsagen til Jordens
Forbedring og Frugtbargiørelse ved Hvile, som nogle imod bevislig Erfarenhed,
vil nægte.
Hvad enten Jorden har haft sin Ujevnhed med Søer, Bierge og Dale, for
eller først faaet den ved Syndfloden er en Materie, som tilkommer de Lærde at
dømme udi, med en Slags Grund kand man troe, at Jordens Ujevnhed er lige
gammel med Jord=Kloden selv, og Hulerne ved Syndfloden først er opfyldte
med Vand, og blevne til Søer, egentlig henhører dette ikke under denne Ma¬
terie, men alleene deres Antagelse, og hvorledes de efterbaanden jevne sig med
den øvrige Jordens Overflade, og da troer jeg det skeer paa denne Maade
Ved Skylle=Regn, item Snee=Vand, udi Tøe=Løb drager Vandet med sin
Fart fra de høyere Steder, adskillige Particuler, ja undertiden anseelige stykker
Jord ned til de Steder, som ere meere nedsiunkne, hvor Vandet stiller sig,
eller i mindste formindsker Heftigheden i sin Fart; disse Particler ved Vandets
stillestaaende falde til Bunden i Søen eller Mosen, hvorved dens Dyb formind¬
skes. Ved stærk Storm opløftes den løse og flygtige Muld, som findes paa
sandige Veye og pløyede Agre, som, naar den stiller sig i Vandet, synker til
Bunden og hielper til dens Fylde, de Jord=Particler, som findes i Regn og
Snee=Vand, som falder af Luften, item Rør, Siv, Græs og deslige, som
voxer i Mosen og igien falde og forraadne, opfylder tilsidst en saadan Moses
Dyb, at det bliver horizontal med dens Afløb: Moser, naar de saaledes ere
tilvoxte, blive til Græs=Enge ved Breddene, og til Tørve=Moser i Midten, hvor
deres Tilvext bestaaer meest af forraadnede Vegetabilibus.
VI. Deel.
Go
