422
Moser, de kand vel efterlade paa Bunden et Sedimentum, som, naar det er
tør, synes at have en Lighed med Tørv, men det er det ikke, og brænder ikke,
fordi det mangler sin Putrefaction og Fermentation, og er kuns en Jord,
der vel kand have sin Fedme, og tiene paa sine Stæder til Giødning, men ikke
til Jldebrand.
(2) Derudi maa være Væld, som vedligeholder Vandet, der ellers
maatte udtæres og udtørres, vi see derfore, at naar man graver for dybt ned
i en Tørve=Mose, med hvad force Vandet slaaer op, hvilket nødvendig maa
være af Væld, og ikke af sammenløbet Vand, der maatte, i saa mange Aar,
være tæret og synket i Jorden, enhver, som vil nøye undersøge Tørve=Mosernes
Beskaffenhed, skal upaatvilelig finde Væld i dem alle, og af efterfølgende ansee
Væld, som et umistelig Reqvisitum for, og til Moserne, endskiønt mine An¬
notationer her under ere ikke af Betydenhed, saa beder jeg dog om Tilladelse,
at anføre samme her og der, siden de har i sig et Slags Beviis af Erfarenhed. (a)
(3.) Der igiennem maa ikke rinde Aaer, eller Bekke, thi deels bortskylle,
og tage de med sig den Materie af Vandet, som allereede er gaaet i Corrup¬
tion, deels forfriske de Vandet, og endelig ved sin Bevegelse bryde den Hinde
paa Vandets Overflade, som er den første Ansatz og Oprindelse til Tørve¬
Moser, hvorudi Støv, Sæd og deslige, som Vinden fører i Vandet, hefter
sig, kommer til Grøde, og fæster Rødder. Jeg vil ikke hermed sige, at disse
giennemløbende Strømme giøre Tørve=Mosers Vext og Formeerelse plat umue¬
lig, Ney! men jeg vil alleene sige, at de falde Tørve=Mosernes Vext og Til¬
sats meget hinderlige, for saa vidt Strømmens Løb og Bevegelse kommer; thi
paa andre Kanter i Søen, kand Materien gierne hefte sig, og naar den bli¬
ver nogenledes sammenhængende, kand den endog aarlig groe ud og tvinge
(a) En Reberkiær Mose kaldet, liggende strax Vesten fra Grønbek, var afgravet, og
gandske tør, mange 1000 Læs Blanding er deraf bortført til Giødning, saa der nu
er kuns et lidet Lag Smull, som hviler paa en hvid Søe Sand, fra et Hull i den ene
Ende sigede tilforne noget Vand, som udgjorde en gandske liden Rende, men ved et
Tordenskyll blev der, for ungefer 16 Aar siden, slaget et stort Hull ned i samme Ende
af Mosen, hvorved Vældet fik saadan Luft, at derfra nu siden gaaer en saa stor og
uafladelig Strøm, at den største Mølle kunde gaae derved, uden at mangle Vand,
skiønt den har kuns 2 Bøsseskud at løbe ned til Alling Søe, hvorudi den aarlig ud¬
kaster mange 1000de Tønder Vand, og viser saaledes, at der i dette staaende Vand
har fra Begyndelsen været Væld, førend denne Mose der udi har kundet genereres.
