423
Strømmen jo længere og længere til Siden fra sig, som Forfarenhed viser ved
mange Søer, Aaer, og Bekke, der formedelst Enge og Tørve=Jords idelig
Tilvext og Tilsatz, nødes til at forandre deres Løb, da deres forrige Løbe¬
Rende saaledes tilgroer, at den siden er mange Steder ikke meere at kiende.
§. 2. Vi har nu fastsat Pladsen, eller Stedet, hvor Tørve=Moser
tager deres Ophav og Oprindelse, nemlig i staaende Vande og Søer, som har
Væld i sig, og saa meget vissere og snarere, naar de ikke hindres ved friske gien¬
nem løbende Strømme; det, der nu paaligger os, er, at undersøge, og vise,
hvad denne Tørve=Materie er, og hvorledes den avles og genereres i det blotte
Vand. Jeg overlader gierne Aristoteles sine fire Elementa, siden han dog har
haft Hævd paa dem over 2000 Aar, jeg vil allene laane af ham hans Materie
og Forma, som de bekiendteste, og beqvemmeste to Ord, til at forklare min
Meening med, at Vandet er en Materie, det er uden al Tvil, og at ingen Ma¬
terie tager imod fleere Formas og Forandringer, end Vandet, synes, af daglig
Forfarenhed, at være en Sandhed, det Experimente, at tørre og veye Jor¬
den, hvor udi man sætter et Træ eller Plante, der, med Tiiden, saa mange
gange overveyer sin Jord, har vel en Hielp af Soel og Luft, i hvilken en vis Phi¬
losophus siger, at der er occultus Cibus, men, Cæteris positis, giøre vel Vandet
det meeste, og saa mange voxende Ting, som der ere til, saa forandrer Van¬
det sig (efter sin adskillige Fermentation med et hver Slags) og antager saa
mange Formas, som der ere Species, det er udtallige; udi Metaller, Ædel¬
steene, og de haardeste Conereta, maa vi tage vor Tilflugt til Vandet, thi deres
Coagulation kand ikke skee, uden in humido; det er derfore ikke at undre over,
at nogle store Philosophi har været Forgiengere for en, af mange antagen Mee¬
ning, at Vandet er, om ikke den eneste, saa dog den fornemmeste, og umi¬
steligste (jeg vil ey sige Elemente) men Materie for alleting: Denne liden Di¬
gression maatte pardoneres, siden den dog ikke aldeles er fremmed her fra, og
mueligt hos mange vil frikiende mig fra Urimelighed, naar jeg siger, at i Van¬
det er den første og fornemmeste Aarsag til Tørve=Mosers Oprindelse, hvor¬
med det formodentlig har denne Beskaffenhed.
§. 3. Dette staaende Vand falder nu om Sommeren udi Corruption,
putreficeres, bliver tyk, sætter Slim og grøn Grøde, bliver sey, og opfyldt
med saa meget Utøy af Vandluus, og andre Jnsecter, saa det staaer, som en
tyk Moos og Lubbe, og andet deslige, som ingen negter, da man, i et hvert
staaende Vand kand daglig see det for Øyne, her til kommer andre Ting, saa
som Græs, Støv, Løv og Blade af Træer (thi jeg troer vist, at Skovene
