424
her i Landet har været saa overflødige, at de har omringet de fleeste Moser, som
med al Rimelighed sluttes af de mange Træer, der endnu daglig opgraves dybt
under Moserne, og ere faldne der udi, medens Vandet endnu var agbent, og
stod i sin Modder) som contribuerer en stor Deel til Tørve=Mosernes desto
hastigere Opfyldelse og Tilgroelse; disse, og fleere adskillige, Materier falde, i
Vandet, putreficeres, og fermenteres med Vandet, som i denne Operation
lader falde til Bunds alt hvad tungt, og uopløsligt er, saasom Steen, Sand
og deslige, naar nu Vandet er bleven saa tyk og sey, at det ved Soelens Var¬
me kand sette en Skum og Hinde oven paa Vandet, som kand sees i et hvert
Dam, Gadekiær, og andre staaende Vande om Sommeren, saa driver Vin¬
den samme Skum og Hinde til Landsiderne, hvor den hefter sig ved Breddene,
og er beqvem til at modtage al Slags Støv, Frøe, Sæd, Græs &c. som Vin¬
den fører der til, eller af omstaaende Græs falder der paa, hvilket alt i denne
feede og fine Slim kommer til Grøde, og giør en Skorpe og Overflade paa
Vandet, samme kand endog skee midt paa Søen, naar endeel af den seye Ma¬
terie der flyder sammen, styrknes, i stille Veyr kommer i Grøde, og bliver Sam¬
menhengende; thi at Moserne skulde groe fra Bunden op, det strider mod For¬
farenhed, det er klart, at denne Overflade flyder oven paa Vandet, vil man
skiære med en Høvler store Flager deraf, slaae en Pæl fast i det afskaarne Støkke,
kand man med et, paa Pælen fast gjort, Reeb drage det til hvilken Side man vil,
indtil det kommer til at hvile paa Grund, og alt saa viser, at det har ingen
Sammenheng med Bunden, som vel contribuerer sit til Tørve=Moserne, men
paa en anden Maade; lader os forestille os, at vi nu (som vel ingen negter)
har en Materie, ja en overflødig Materie, som fra Bunden af opfylder Van¬
det, naar nu denne Materie, Sommeren igiennem, har giennem gaaet sin
Corruption og Fermentation, og disse tvende, Operationer, formedelst anstun¬
dende Vinter=Kuld, cesserer, saa skiller sig Materien fra Vandet, siunker til
Bunds i Vandet, og saaledes ved sit aarlige sættende Bundfald, jo meere og
meere forhøyer Grunden, som i saa Maade kommer jo nærmere og nærmere
til Vandets Overflade. De som har Dammer og Fiske=Vande, hvor udi er
Modder, veed at passe deres Fiskerier efter de Tiider, naar Grøden derudi ved
Varmen stiger, og ved Kulden falder, imidlertid er Skorpen og Overfladen ey
heller ørkesløs, Sommeren kommer igien, Varmen opløfter den tyndeste og
subtile Materie fra Bunden, Vandet gaaer igien i sin Corruption, fortykkes,
bliver sey og slimig, sætter immer og immer Materie til de smaa Fibræ, som
spire ud af det nederste paa Overfladen, der derved bliver alt jo tykkere, og tyk¬
